Blog
For nogen tid siden fortalte jeg, at jeg havde fået en ny taske i stedet for en, der ikke havde levet op til mine forventninger, og som jeg havde reklameret over.
Jeg har helt glemt at fortælle, hvor glad jeg er for den nye. Den er lige præcis, som den skal være, og så er jeg helt vild med farven – også selv om gengivelsen på billedet ikke er helt præcis.
Når man som jeg er mælkeallergiker, skal man se sig rigtig godt for, når man køber ind. Der er mælk eller mælkebestanddele de mest uventede steder.
Smør kan man selvfølgelig ikke spise, men må finde en mælkefri plantemargarine i stedet. Jeg spiser ikke ret meget plantemargarine, men på en nybagt bolle f.eks. er det somme tider rart med lidt smørelse. Plantemargarine smager bare ikke altid lige godt, synes jeg. I hvert fald ikke de mælkefri varianter, jeg hidtil har brugt.
Indtil for ganske nylig har det desuden været umuligt at finde en mælkefri plantemargarine, som samtidig var økologisk. Så på det punkt måtte jeg gå på kompromis med mit ønske om at spise økologisk, for allergien går nemlig ikke på kompromis.
Men for kort tid siden skete der noget rigtig godt. Der kom nemlig en ny plantemargarine på markedet. Den er økologisk og mælkefri, og så smager den godt. Kan man ønske mere? Jeg kan ikke.
Jeg er simpelt hen så begejstret for det her nye produkt. Det var jeg lige nødt til at fortælle.
I det hele taget kommer der jævnligt nye veganske og økologiske produkter på markedet efterhånden. På det punkt er det en hel del nemmere at være mælkeallergiker i dag, end det var for 30 år siden.
Årets korteste måned er gået. Og med den – vinteren – i hvert fald ifølge kalenderen.
Det er jo ikke meget rigtigt vintervejr, vi har haft, men februar bød da på en smule sne og frost.
Februar bød også på fødselsdagsfejring i København med brunch og besøg i Rundetårn.
I den forgangne måned læste jeg en virkelig, virkelig spændende bog, Ondt blod af Emelie Schepp. Den blev læst på et par dage, for den var virkelig svær at lægge fra sig. Den kan absolut anbefales.
Det var også i februar, jeg oplevede flere tilfælde af rigtig god service i forbindelse med reklamationer.
Vi nåede også at prøvekøre et par dejlige biler og være til fastelavnsfest og se familiens yngste slå katten af tønden i februar.
For mig har februar desuden – ligesom december og januar – båret præg af, at mit eksem har været meget aktivt og mit velbefindende derfor langtfra i top. Det er et irriterende element i min hverdag, som jeg desværre tager med mig ind i marts, men jeg er optimist og tror fuldt og fast, at det snart bliver bedre.
For et par uger siden fortalte jeg, at jeg havde reklameret over et par ting, som jeg havde købt og ikke været tilfreds med.
Det ene tilfælde drejede sig om en tube creme, jeg havde købt på apoteket. Det var en creme, som jeg har købt og brugt mange gange før og været godt tilfreds med. En uparfumeret creme, der plejer at have en fuldstændig neutral duft eller for at sige det på en anden måde: den lugter nærmest ikke af noget som helst.
Men så havde jeg altså fået købt en tube creme, der ikke var, som den plejer at være. Den lugtede nemlig af noget. Når cremen blev varm på huden, fik den en underlig, fad lugt, der fik mig til at tænke på den lugt, der var i køkkenet i barndommens dage, når min mormor og morfar slagtede gris, og der blev smeltet fedt af. Sådan gider man jo ikke at gå rundt og lugte, så jeg reklamerede over cremen, og fik den naturligvis uden videre ombyttet. Jeg kunne selvfølgelig bare have kasseret cremen, men den havde kostet i omegnen af 170 gode, danske kroner, og dem ville jeg ikke bare smide ud ad vinduet.
Det andet tilfælde drejede sig om den taske, jeg købte for under et halvt år siden. Den blev jeg ikke tilfreds med. Magnetlåsen virkede ikke ordentligt, så tasken var meget svær at lukke. Desuden så tasken skæv ud, når den hang på skulderen, det var som om remmen på en eller anden måde trak i tasken, så den bulede mærkeligt. Alt i alt ikke en taske der levede op til mine forventninger. Jeg reklamerede altså. Tasken blev sendt ind til butikken, hvor den var købt og videre til producenten. Enden på det blev, at jeg nu får en anden taske. Ikke en magen til den første, for det kunne ikke lade sig gøre – og det havde jeg egentlig heller ikke lyst til, da den jo havde været lidt af en skuffelse. Men en ny taske, som jeg håber, at jeg bliver glad for.
Det var altså to reklamationer. I begge tilfælde blev jeg mødt med forståelse for problemet og vilje til at løse det. Jeg fik en rigtig fin service og er derfor igen en tilfreds kunde.
De senere år er det blevet ret almindeligt, at man får fødselsdagshilsner fra forskellige butikker – både de fysiske og dem på nettet – hvor man på et eller andet tidspunkt har handlet eller er registreret i en kundeklub.
Sådan nogle hilsner fik jeg også på min fødselsdag forleden. Det er såmænd da hyggeligt nok at få fødselsdagshilsner i mailboksen – nogle af dem indeholder endda gaver. Eller – gaver og gaver. Det er som regel et tilbud om rabat på typisk 10- 20 procent ved næste køb i butikken indenfor de næste 14 dage. Hvis man vil tage imod den slags gaver, koster det penge – og så er det vel egentlig ikke en gave.
Jeg hopper ikke på den slags. Jeg indløser ikke den såkaldte gave, medmindre jeg alligevel står og skal handle i den pågældende butik.