Endnu en måned er ved at være gået – jeg synes simpelt hen, at efterårsmånederne flyver afsted i susende fart i år.
Vi har ikke haft gang i de helt store projekter men i en masse små i månedens løb. Blandt andet har vi gået og hygget os med at forny vores hjem med lidt nyt på væggene. Det blev bl.a. til en ny plakat i en gammel ramme og nye rammer til et par gamle billeder. Vi fik også været en tur i Ikea efter en billedhylde, som nogle af de små billeder nu er blevet anbragt på.
Vi fik også årets æblehøst i hus. Pærer har vi ikke haft så mange af i år. En god del af dem blev nemlig flået af grenene under et gevaldigt blæsevejr, længe før de var modne.
Vi har plantet et par nye roser her i oktober. Begge to Eden Rose, som man efter min mening ikke kan få for mange af.
Bloggen fik et nyt udseende i oktober.
I månedens løb fik jeg også læst nogle virkelig gode bøger bl.a. Der vokser et træ i Brooklyn og Hva’ så nu?