Blog
Genbrug er jo godt.
Genbrug af genbrug er endnu bedre.
Så nu har jeg genbrugt et billede af mine julehjerter af genbrugspapir i en konkurrence om kreativ, hjemmelavet og allergivenlig julepynt.
Hjerterne er både allergivenlige, miljøvenlige og venlige overfor pengepungen. Hvis de nu lige vil være så venlige at kaste en præmie af sig også, så vil der ikke være et øje tørt!
Jeg har kigget lidt i gemmerne og fundet katten her frem. Det er en rigtig, rigtig gammel kat. Næsten 30 år er den – og det er da vist en temmelig usædvanlig høj alder for en kat.
Jeg lavede denne her kat og en hel del andre magen til, da jeg stod og manglede pynt til mine børns fastelavnsris. Jeg kan ikke tegne, så jeg fandt en kat i en tilbudsavis fra købmanden, tegnede omridset af, rettede lidt til hist og pist, overførte til noget kraftigt sort papir, klippede ud og syntes, den var ganske fin. Faktisk fin nok til at blive masseproduceret. Så jeg klippede så mange katte, at jeg stadig har nogle i behold.
Nu er det jo ikke ligefrem nogen hemmelighed, at jeg bestemt ikke er en ørn til alt det der med at strikke, sy og hækle. Så jeg kan slet ikke være med, når de kreative, dygtige blogkvinder viser deres flotte håndarbejder frem. Til gengæld nyder jeg at se, hvad andre kan fabrikere, og jeg beundrer dem for deres kunnen.
Men i dag vil jeg alligevel vise noget frem, som jeg har lavet.
Jeg går ind for genbrug. Jeg synes, det er fantastisk, når man kan lave fine ting af materialer, der normalt bare bliver kasseret. Her tænker jeg på smarte tasker lavet af kasserede plastikposer og den slags. Det kan jeg altså ikke hamle op med. Til gengæld har jeg lavet en stribe flettede julehjerter af forskelligt papir, der bare skulle ha’ været i containeren. Jeg har anvendt brugt gavepapir, reklamer og omslag fra forskellige magasiner, en enkelt melpose osv..
Jeg synes selv, at de er blevet lidt sjove. Så nogle af dem kommer på vores juletræ i år – det passer vel meget godt i en finanskrisetid?
Egentlig er jeg meget stærk modstander af at begynde at jule i utide – det vil sige før 1. december, men kunne alligevel ikke nære mig for at lufte ideen i god tid. Hjerterne lavede jeg lige efter jul sidste år, hvor jeg havde alt det der papir, som næsten var for fint til at blive smidt ud. Om de er sjove, søde eller grimme, kan der være mange meninger om, men de er i hvert fald både gratis og sjove at lave. Og så er der ikke to, der er ens.
I går bagte jeg pitabrød for allerførste gang. Jeg havde truet med det længe, men det var ikke rigtig blevet til noget.
I går skulle det så være. Der skulle bages pitabrød. Nogen grove nogen. Efter egen opskrift selvfølgelig. Mindre kunne da ikke gøre det.
Det gik rigtig godt. De blev gode. Jeg fik masser af ros for de pitabrød – af Henrik. Han kunne da også bare ha’ prøvet på andet.
Så nu kan jeg tilføje pitabrød til min egen helt private samling af farmor-opskrifter. Farmors grove pitabrød. Sådan!
En dag gør jeg mig nok den ulejlighed at skrive opskrifterne ind her på bloggen. Måske?
Lad os nu se. Nogen gange kan der godt være langt mellem tanke og handling.
Som jeg tidligere har været inde på, er der jo noget, der kaldes mormor-mad. Det er alle de der gode gamle, danske retter. Mad som de fleste af os rigtig godt kan li’.
Men der er ikke noget, der bliver kaldt farmor-mad. Og i mit tilfælde er det måske også godt det samme – jeg er i hvert fald ikke nogen ørn ved kødgryderne. Det er der jo retfærdigvis nok en hel masse andre farmødre der er – man skal jo ikke skære alle over én kam. Jeg kan kun tale for mig selv,
Nå, men nu skal det alligevel være slut.
Nu har jeg besluttet mig for at kalde mine gode grahamsboller – efter egen opskrift – for Farmors Grahamsboller.
Sådan! Fra nu af er der altså noget, der hedder farmor-bagværk.