Blog
Lige om lidt er der dømt pause.
Jeg har lavet mig en dejlig varm citrontoddy og fundet min iPad frem.
Sådan en grå eftermiddag ved jeg ikke noget bedre end at sidde og læse et par sider i en bog – i dette tilfælde en e-bog – mens jeg nyder en kop varmt.
For et stykke tid siden kontaktede de rare mennesker fra Pixum mig og spurgte, om jeg kunne have lyst til at teste et af deres produkter.
Det ville jeg gerne. Jeg bestemte mig for at prøve at lave et vendespil med mine egne billeder på.
Det var meget, meget nemt at finde ud af. Det eneste svære var at bestemme sig for hvilke billeder, der skulle med. Men det lykkedes at udvælge 25 billeder. Så var det på plads.
Da jeg nu var i gang, lavede jeg også lige en lille notesbog til mig selv. Jeg har en svaghed for fine notesbøger og grifler alt muligt ned. Ting jeg skal huske, ting jeg skal gøre, erindringer, strøtanker og mere eller mindre skøre indfald.
Få dage efter bestillingen lå varerne i min postkasse. Både notesbog og vendespil lever helt op til mine forventninger. Gengivelsen af billederne er rigtig fin og vendespillets kort virker solide.
Det er faktisk sjovt at se sine egne billeder på kortene i vendespillet. Jeg glæder mig til at spille det sammen med Sander og høre, hvad han siger til det. Han vil sikkert synes, at det er festligt, at der er billeder af ham selv og andre fra familien på nogle af kortene.
For god ordens skyld skal jeg nævne, at Pixum har foræret mig vendespillet og notesbogen.
Nu skal man jo ikke tro på alt, hvad man hører. Heller ikke i radioen.
Alligevel havde jeg indstillet mig på en gråvejrsdag, fordi jeg hørte i vejrudsigten i morges, at det var det, vi kunne se frem til.
Derfor var det en positiv overraskelse, da solen i løbet af formiddagen brød igennem skyerne. Jeg gik en dejlig tur og nød solskin og kig til blå himmel over hvide skyer.
Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg er modstander af jul i november og i det hele taget i utide.
Der er bare det ved det, at Gisselfeld holder deres juletorv de sidste to weekender i november, og der er efterhånden blevet tradition for, at vi skal derud sammen med Sander. Så lige de par timer, det tager at være derude, kan jeg godt pakke min aversion mod jul i utide væk.
I går tog vi så til Gisselfeld.
Der var så sindsygt mange mennekser. Der var så tætpakket både ude og inde, at jeg blev helt stresset. Det blev Sander faktisk også. Så ret hurtigt endte vi helt ude i periferien ved nogle gode klatretræer.
Senere fandt vi over til en dejlig lille legeplads, hvor vi morede os, til det var tid til at vende næsen hjemad. Der var god plads og fred og ro til at snakke med hinanden, og der hyggede vi os langt bedre sammen end inde på selve juletorvet.
Traditioner er gode at have i en familie, men kun så længe alle hygger sig med dem. Når det på et tidspunkt ikke længere er tilfældet, kan man med ro i sindet skippe dem. Jeg tror, at juletorv på Gisselfeld bliver en af dem, vi med god samvittighed vil give slip på. Vi finder på noget andet i stedet – noget der passer bedre til vores temperament.
Vi har endnu ikke fået hængt noget op på væggen over sofaen. Vi kan ikke rigtig finde ud af, hvad vi skal placere der, for det billede, vi havde over sofaen tidligere, fungerer ikke rigtig over den nye sofa, synes vi. Så der er stadig helt bar væg.
I går, da solen tittede frem, blev væggen dekoreret af det fineste skyggebillede. Det så ret pænt ud. Jeg ville egentlig gerne have beholdt det.