Endelig normaltid igen

Jeg byder normaltiden velkommen. Jeg har savnet den.

Mit indre ur stiller aldrig om til sommertid, Det er noget værre rod.

Men nu er der orden i tingene igen, og det indre ur stemmer overens med alle de andre ure.

Læs videre

På med reflekserne

I dag har jeg modtaget årets gratis reflekser fra TrygFonden.

Igen i år er det et par spøjse figurer. Denne gang er de lidt uhyggelige – men heldigvis på den sjove måde. De passer perfekt til Halloween.

 

Læs videre

Spændingen stiger

Mens vi boede i skurvognen, bestilte vi nye sofaer til vores stue. De skulle nok have været bestilt noget før, for leveringstiden har været virkelig lang.

Men endelig langt om længe er de blevet leveret her til morgen.

Det er så spændende, om de nu er, som vi har gået og forestillet os. Om farven på læderet er, som vi har regnet med. Vi har kun set den på en lille læderprøve, så det er lidt af en satsning.

Lige om lidt tager vi pappet af, og så må vi se. Jeg tør næsten ikke.

Læs videre

Velkommen til verden

I går fik jeg en dejlig besked fra min niece.

Hun er blevet mor til en lille pige.  Hendes første barn. Min brors første barnebarn. Det er stort og fantastisk og rørende, som det altid er, når en lille ny kommer til verden.

Jeg har set billeder og video – hun er bare kær, den lille.

Et lille menneske – et stort mirakel!

Læs videre

Forkælelse på en regnvejrsdag

I dag har jeg fået blomster af min søster. Det ved hun bare ikke noget om.

Jeg har nemlig indløst et gavekort til Interflora, som hun har været så sød at give mig for lang tid siden.

Jeg styrter ikke ud og bruger et gavekort med det samme, jeg har fået det. Jeg er lidt nærig med mine gavekort. Jeg går og gemmer på dem. Jeg elsker at vide, at jeg har dem. Det er dejligt at have lidt forkælelse i baghånden til en regnvejrsdag.

I dag trængte jeg til friske blomster. Så var det jo skønt at have et gavekort til blomsterhandleren liggende lige til at indløse.

Gavekort gør mig glad to gange. Først når jeg får dem og så igen, når jeg indløser dem.

Læs videre