Retro

Det er lidt sjovt, når man opdager, at ting, man har haft siden man var barn eller ung, pludselig bliver smarte igen. De er gammeldags på den fede måde og bliver kaldt retro.

Igennem nogen tid er bøjler som de tre på billedet dukket op rundt omkring. Folk køber dem åbenbart på loppemarkeder og i genbrugsbutikker og synes, at de er sjove eller pæne.

Jeg fik de tre bøjler af min mor, allerede da jeg var barn. Vi havde rigtig mange af den slags bøjler derhjemme dengang. De blev nemlig sammen med mange andre fine ting lavet i ergoterapien på det psykiatriske plejehospital, hvor begge mine forældre arbejdede, og kunne erhverves for en billig penge.

Som barn syntes jeg, at bøjlerne var rigtig flotte. Jeg kunne godt lide de forskellige farver og mønstre. Siden synes jeg vist nok, at de var grimme, men heldigvis tog jeg dem med, da jeg flyttede hjemmefra. På et tidspunkt begyndte jeg at værdsætte dem igen, fordi de er et minde fra barndommen.

Nu er de så blevet retro.

Læs videre

Helt opslugt af en bog

De seneste par dage har jeg været helt opslugt af en bog.

For nogle dage siden fik jeg nemlig et tilbud fra Liveboox.com i min mailbox om gratis leje af en lydbog eller e-bog. Det kunne jeg ikke stå for, da der var mange gode titler at vælge imellem.

Jeg valgte Dødesporet af Sara Blædel. Det var en lidt anderledes krimi, som jeg blev meget opslugt af. At handlingen udspiller sig i min barndoms land gjorde ikke læseoplevelsen ringere. Bogen var spækket med stednavne, som jeg kender helt fra barnsben, så jeg havde ikke svært ved at forestille mig, hvordan de forskellige steder så ud. Billederne var på plads inde i hovedet uden videre.

Jeg kan godt lide konceptet, der  giver mulighed for at leje en e-bog eller lydbog i stedet for at købe. Jeg vil sikkert vende tilbage og leje en bog en anden gang.

Der kører en kampagne i øjeblikket, hvor leje af første bog er gratis.

Læs videre

En dag der ikke gik helt efter planen

I dag skulle have været en rolig dag med tid til at læse og slappe lidt af. Det havde jeg planlagt, for sådan en dag trængte jeg til.

Sådan skulle det imidlertid ikke gå.

I aftes ved sengetid fandt vi ud af, at vores varmepumpe ikke fungerede. Henrik kunne ikke hitte ud af, hvad der var galt, der måtte en fagmand til. Det er nemlig varmepumpen der sørger for, at vi har varmt vand, og det kan vi ikke undvære.

Tidligt i morges blev der taget kontakt til en servicemontør, der ville ringe tilbage til mig i løbet af en time. Så jeg ventede på opringningen, der kom efter godt og vel to timer. Montøren lovede, at han ville komme og kigge på varmepumpen, når han havde overstået et besøg hos en anden kunde. Han ville ringe, når han var på vej.

Så ventede jeg igen.

Han ringede og sagde, at han var på vej og ville dukke op efter en tyve minutters tid.

Så ventede jeg igen.

Endelig dukkede min redningsmand op og gik i gang. Der viste sig at være flere ting i vejen med varmepumpen, så det tog noget tid. Men problemet blev løst, og det var jeg superglad for. Til gengæld lignede mit bryggers ikke helt sig selv. Nu var det min tur til at smøge ærmerne op.

Da jeg var færdig med det projekt, var der ikke meget tilbage af min “fridag” og heller ikke af min energi.

Jeg havde også en stor skål med rugbrødsdej stående, der skulle gøres noget ved. Så jeg blev enig med mig selv om, at jeg egentlig nok ikke rigtig orkede at lave aftensmad i dag. Jeg havde ellers aftalt med Henrik, at han skulle købe laks med hjem, men jeg besluttede, at vi godt kunne klare os med de to stegte koteletter, der lå i køleskabet fra i går. Så jeg  sendte en sms, hvor jeg skrev: “Drop laksen – vi spiser koteletterne fra i går.” Jeg regnede selvfølgelig med, at jeg havde sendt beskeden til Henrik. Det var jo i hvert fald min hensigt. Et øjeblik efter kom der en besked fra mellemste søn, hvor der stod: “Fedt! Hvad tid skal jeg komme?”

Da jeg var færdig med at grine, var jeg egentlig ladet op igen. Så nu står der to rugbrød og hæver, og selv om der stadig står koteletter fra i går på menuen, så er der energi til at tilberede en masse lækre grøntsager til.

Læs videre

Klodsmajor

Sander og hans far har været på besøg i dag.

Farfar havde bagt kanelsnegle. Dem er vi allesammen vilde med, så ingen holdt sig tilbage. Sander sørgede også for at få lidt sundt indenbords, han er nemlig så glad for at skrælle æbler på vores æbleskrællemaskine, så han får som regel lyst til at spise æbler, når han er hos os. Han er nu glad for æbler i forvejen, men muligheden for selv at skrælle dem på maskinen lokker nok et ekstra ned i ny og næ, tror jeg.

Han bliver så stor efterhånden, og de ting, vi foretager os sammen, ændrer sig hele tiden lidt. I dag prøvede jeg for første gang at spille Klodsmajor med ham. Det gik ret godt – vi snød kun lidt og grinede meget.

Vi var så heldige, at regnen holdt op, så det blev vejr til også at komme lidt ud i luften. Vi gik en tur på legepladsen, og Sander fandt en lille  larve, som han blev så glad for, at den måtte med hjem.

Læs videre

Slægtsromaner eller det der er værre

Sidst jeg talte med min ældste søster, var hun ved at dø af grin over en oplevelse, hun havde haft.

Hun havde været på biblioteket og havde henvendt sig til bibliotekaren og spurgt, om hun kunne anbefale hende nogle gode slægtsromaner. En anden ældre dame, der stod  ved siden af, vendte sig om og spurgte med undren i stemmen: “Sexromaner?”

Der kan let opstå misforståelser, når man er med på en lytter og ikke får det hele med.

Læs videre