Blog
Som jeg tidligere har fortalt, har vi forskellige selvsåede planter i vores have.
I år har vi temmelig mange solsikker. (Det hænger jo nok sammen med, at vi fodrer havens fugle med bl.a. solsikkefrø.) Nogle af dem er pænt store. Meget højere end mig i hvert fald.
Selv om vi ikke selv har valgt at så solsikker i haven, glæder vi os over dem, når nu de er der.
Hverdagen har indfundet sig.
Henrik har været på arbejde en uge allerede, og herhjemme er det også blevet rigtig hverdag igen. Vi har vænnet os til at bo i vores eget hjem igen. Tiden i skurvognen virker allerede meget langt væk – næsten en smule uvirkelig.
Jeg har så småt vænnet mig til mit nye køkken. Det kostede lige tre ømme tæer, før jeg havde lært at omgås den nye fryser. Tre gange åbnede jeg døren ind over mine bare tæer – og tre gange gik der hul på en tå. En ny hver gang. Da jeg på den måde havde skaffet mig tre sårede tæer på venste fod, lærte jeg at holde en smule afstand til døren. Nu går det fint.
Så nu går jeg egentlig bare lige så stille og nyder, at byggerodet er overstået og hverdagen tilbage.
I aftes så vi efter Sander i halvanden times tid, mens hans far spillede fodbold.
Vi hyggede os på skolens legeplads og prøvede også lige en sjov gynge på legepladsen ved Fidusen, som er SFO’en.
I dag hentede Henrik Sander i børnehaven og fulgte ham hjem. Desværre væltede Sander på sin cykel og slog sig rigtig grimt. Han fik hudafskrabninger på både knæ og albue.
Den slags episoder kræver somme tider lidt ekstra, så da sårene var vasket og det værste overstået, hoppede de to på cyklerne igen og kørte til købmanden efter kager.
Vi har virkelig forsømt vores have denne sommer. Vi har været optaget af at få sat huset i stand og har ikke rigtig haft overskud til andet. Så haven er alt andet end køn.
Alligevel er der noget pænt at lade øjet hvile på hist og her. Lige nu glæder jeg mig over en række flotte og frodige mamelukærmer.
Forleden dag, da vi var på Enø, var der nogen, der trængte til en is. Der var lang kø ved ishuset, så vi blev enige om at vente lidt og tage isen på hjemvejen.
Vi gjorde holdt ved Isgrillhytten (pudsigt navn – tidligere bare Ishytten) på Karrebækvej, hvor man havde sat det usædvanlige opslag om åbningstider op i vinduet.