Blog
Der er hektisk aktivitet her på matriklen.
Ind imellem ligner vores hjem en banegård i myldretiden. Folk farer ud og ind.
Billedet er taget for nogle dage siden, og der er sket meget siden. Det hele er ikke dækket til med grimt pap længere. Det gør en forskel.
Det går stærkt nu – og alligevel alt for langsomt. Både utålmodigheden og forventningens glæde vokser.
Vores lavendel har sået sig selv.
Den vokser i den lille sprække mellem to sten i vores flisegang.
Henrik har noget med, at han ikke rigtig nænner at fjerne planter, der har sået sig selv. Han går og værner og nusser og pusler om dem.
Det er noget, der tidligere har irriteret mig. F.eks. var jeg ikke meget for at lade lavendlen stå, da den dukkede op på flisegangen. Men nu er den blevet stor og kraftig, og den hører bare til der på gangen lige ved hushjørnet. Jeg var den første til at bekymre mig om den, da håndværkerne for et par måneder siden rendte rundt derude med stiger og stillads.
En plante, der sår sig selv på så udsat et sted og kan leve og vokse nærmest på en sten, den er da noget særligt. Sikke en livskraft.
Vi har også andre små “tilløbere”. En slags små gratis glæder. Der er et lille grantræ, som Henrik har fundet i vores hæk, da det var lillebitte. Det har han sat i en potte, og det vokser fint.
Solsikker midt i urtehaven er også helt normalt her hos os. (En bivirkning ved at fodre fugle med solsikkefrø.)
I vores have er det lidt spændende at se, hvad der dukker op næste gang.
Nu er det vores tur til at få sved på panden.
Weekendens projekt er at sæbebehandle vores nyafslebne trægulve.
Håndværkerne er ikke færdige endnu, men gulvene skal helst behandles så hurtigt som muligt, så vi bruger denne weekend til at give dem den første gang sæbe. Gulvene har været dækket til, siden de blev slebet af, men nu er pappet taget af, og vi skal i sving med gulvskrubbe, klud og sæbevand.
Det bliver helt rart selv at være med til at arbejde på at få projektet gjort færdigt.
Kort tid efter, vi var flyttet ud i skurvognen, og istandsættelsen af huset begyndt, sendte min søster mig et brev blomsterfrø. Kornblomster. Hun skrev til mig, at hvis vi såede frøene efter anvisningen på posen, kunne vi plukke en buket kornblomster, når vi flyttede tilbage i huset.
Hun har ikke regnet helt galt, tror jeg.
Kornblomsterne står i knop.
Håndværkerne melder, at der ikke er mange arbejdsdage tilbage, før de er færdige med deres arbejde.
Så snart håndværkerne er ude af vagten, rykker vi ind og begynder at gøre rent og sæbebehandle de nyafslebne trægulve, og så kan vi snart se en ende på vores ophold i skurvognen.
Når vi når så langt, skal der en buket kornblomster på bordet.
Selv om vi har travlt i øjeblikket og ikke har meget andet i hovedet end ting, der har med istandsættelsen af vores hus at gøre, så husker vi at forkæle os selv med skønne, økologiske jordbær så tit som muligt.
Vi ville egentlig også gerne have lagt lidt jordbær i fryseren. Der er også mulighed for selvpluk, der hvor vi køber vores bær, men vi kan ikke afse tid til det lige nu. Så det bliver ikke i denne sommer.
Til gengæld håber vi at få plantet nye jordbærplanter i haven lidt senere på sæsonen. Alle vores jordbærplanter fik en rodsygdom og gik ud for nogle år siden. Nu har der været dyrket rødbeder, pastinakker, ærter og bønner i jorden nogle år, så nu håber vi, at alle spor af jordbærsygdom er væk, så vi kan forsøge os som jordbæravlere igen.
De allerbedste jordbær er efter min mening dem, man plukker i sin egen have.