Test

Test af Dexeryl creme

Ingen kommentarer

testafdexeryl

Produkt modtaget til test/anmeldelse fra Pierre Fabre.

Jeg har gennem nogle uger testet Dexeryl creme. Cremen er beregnet til pleje/behandling af tør hud og hudlidelser som atopisk eksem. Jeg er altid meget interesseret i at prøve nye produkter til pleje af tør/atopisk hud. At prøve nyt rummer jo muligheden for at finde et produkt, der er bedre end det, man bruger i forvejen. Jeg skifter mellem flere forskellige yndlingscremer, og er altid på udkig efter nye produkter.

Jeg har valgt at teste cremen på mine hænder, hvor mit eksem stort set altid er ret aktivt.

Dexeryl bør anvendes en til to gange og højst seks gange dagligt. Jeg lagde ud med at bruge cremen to gange om dagen, men den er så behagelig at bruge, at jeg hurtigt gik op til fire gange dagligt. Jeg vasker og smører selvfølgelig mine hænder betragteligt flere end fire gange om dagen, der anvender jeg så bare en af mine sædvanlige cremer. Dexeryl cremen er heller ikke helt fed nok til mine tørre hænder, så det passer fint at smøre med en federe creme ind imellem.

Allerede efter to ugers brug af cremen, kunne jeg både se og mærke en tydelig bedring af huden på hænderne. Eksemet var næsten helt i ro, men der var stadigvæk mange dybe revner i huden især på den ene hånd. Så jeg fortsatte med at smøre hænderne med Dexeryl creme fire gange om dagen og med en lidt federe håndcreme de øvrige gange, jeg smurte mine hænder i løbet af dagen.

Efter fire ugers brug af Dexeryl creme er håndeksemet i ro. Desuden er der kun enkelte fingerrevner tilbage. Jeg er ved at trappe ud af den stærke steroidcreme, jeg i lang tid har været nødt til at behandle huden på hænderne med.

Jeg er rigtig glad for den positive effekt Dexeryl cremen har haft på huden på mine hænder. Der er ingen tvivl om, at jeg vil fortsætte med at bruge cremen i mine bestræbelser  på at holde håndeksemet under kontrol. Jeg vil også forsøge mig med cremen på andre af mine eksemområder.

Læs videre

Hverdag

Læst i juni 2020

Ingen kommentarer

laestijuni2020

I løbet af juni har jeg læst de fire bøger på billedet:

Højsangen fra Palermovej af Annette Bjergfeldt er en familiekrønike med saft og kraft og en historie om jagten på den helt store kærlighed. Historien om tre generationer i en stor villa er fortalt i et meget farverigt og til tider ret kontant sprog. Der er ikke lagt fingre imellem i beskrivelserne af hverken mennesker eller dyr. Fortællingen er både sprudlende, tragikomisk og magisk.

Når violerne blomstrer af Sarah Jio er en kærlighedshistorie fortalt i to tidsspor. Det er en historie fuld af romantik, hjertesorg og hemmeligheder. Jeg har været godt underholdt af bogen, der er ren feelgood og oplagt ferielæsning.

Kræmmerfund og kærlighed af Ewa Klingberg er første bind i Huskvarna-serien. Det er en både romantisk og humoristisk roman. Den er skrevet i en let tone og har en høj underholdningsværdi. Bogen er et rigtig godt bud på den perfekte ferielæsning. Jeg glæder mig allerede til næste bind i serien.

Måske uskyldig af Alafair Burke er en velkomponeret og spændende krimi. Bogen indeholder nogle interessante dilemmaer, og karaktererne er markante. Jeg blev fanget af historien fra første side og har læst bogen i løbet af et par dage, fordi den var svær at lægge fra sig

Jeg har faktisk læst en bog mere i juni. Den er ikke med på listen i dag, fordi jeg ikke har anmeldt den på bloggen endnu. Det er en bog, der har givet mig behov for en pause til eftertanke efter endt læsning. Bogen gjorde dybt indtryk på mig, og jeg kunne ikke bare lægge den fra mig og gå direkte videre til en anden bog.

Anmeldelsen af bogen kommer på bloggen i morgen.

Læs videre

Hverdag

Eden Rose – den smukkeste rose

2 kommentarer

edenrosedensmukkesterose

Man må heldigvis gerne gentage sig selv på sin egen blog. Det gør jeg i hvert fald.

Jeg kan nemlig ikke lade være med endnu en gang at fortælle, hvor vild jeg er med mine roser.

Jeg har ikke spor forstand på roser. Jeg kender ikke navnet på ret mange roser. Jeg synes bare, at nogle af dem er fuldstændig vidunderlige.

Min favorit er, som trofaste læsere af bloggen ved, Eden Rose. Jeg er så heldig at have to store, kraftige  eksemplarer af slagsen, og de blomstrer helt overdådigt lige nu. Jeg kan sket ikke se mig mæt på de roser. Jeg er fuldstændig betaget af dem.

Hver gang jeg har et ærinde udenfor, må jeg lige et smut forbi roserne for at nyde dem. Jeg har også taget et utal af billeder af de roser. Jeg kan simpelt hen ikke lade være.

Som nævnt har jeg skrevet om mine roser før. Du finder et par af de gamle indlæg her og her.

Læs videre

Hverdag

Jordbær fra egen have

2 kommentarer

jordbaerfraegenhave

Den tid, hvor jeg sætter allerstørst pris på at have en køkkenhave, er uden tvivl  nu i jordbærsæsonen.

I efteråret satte Henrik et par rækker jordbærstiklinger i et højbed. Nu kvitterer planterne allerede med store, flotte bær. Planterne i højbedet ser ud til at give større bær end de planter af samme sort, vi har et andet sted i urtehaven.

Jeg er vild med jordbær. Der findes ikke noget spiseligt, jeg sætter mere pris på end jordbær. Derfor  er det lykken at kunne hente skønne, velsmagende, økologiske jordbær ind fra haven. Jordbær fra egen have er bare de allerbedste.

Læs videre

Hverdag

Noget om radiser og indsamling af frø

Ingen kommentarer

nogetomradiserogindsamlingaffroe

Indlægget indeholder reklamelink.

Vi er begyndt i det små at eksperimentere med at indsamle frø fra havens planter. I år har vi sået radisefrø, som vi høstede i haven sidste år. Det har været en succes. Vi har fået masser af fine økologiske radiser. Desværre er sneglene også glade for dem, men der er nok til både dem og os. Sidste år købte vi økologiske radisefrø hos Økohaven.

Min far var glad for radiser og dyrkede dem altid i haven, da jeg var barn. En håndfuld radiser blev anrettet med et lille stykke af toppen bevaret  til at holde i og en lille bunke groft salt på tallerkenen til at dyppe i. Og så blev radiserne ellers spist med velbehag til en ostemad. Sådan kan jeg ikke spise radiser. De er for stærke for mig på den måde. Jeg foretrækker dem i tynde skiver som pynt på en rugbrødsmad eller i en salat.

I år har vi altså masser af radiser, som vi har fået helt gratis, da vi selv har indsamlet frøene. Det får ikke radiserne til at smage dårligere – snarere tværtimod.

Vi høstede også salatfrø sidste år, men dem har vi ikke været helt så heldige med. Der er ikke så mange af frøene, der er blevet til noget. Men vi vil helt sikkert fortsætte med at eksperimentere med indsamling af frø.

Læs videre