Blog
Jeg har startet en indsamling via Dansk Røde Kors til støtte for ofrene for jordskælvet på Haiti.
Min indsamling hedder BLOGGERE HJÆLPER HAITI.
Jeg håber, at I vil gå ind på indsamlingssiden og støtte min indsamlig – eller en af de andre. Der er så forfærdelig hårdt brug for hjælpen.
Nu må det snart være nok. Jeg kan ikke holde til mere lige nu.
Hver gang man ser/hører/læser nyheder, så bliver man nærmest blæst helt omkuld af tragedier, ulykker, katastrofer, vold og brutalitet. Nu trænger jeg til en lille nyhedspause.
Resten af dagen vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for ikke at opsøge nyheder af negativ karakter. Jeg orker ikke høre om det, hvis der sker noget uheldigt, ulykkeligt eller uudholdeligt noget som helst sted i verden. Den kvote må snart være brugt op.
Jeg vil meget hellere (gen)se mit nyeste videoklip med Sander. På det lille videoklip sidder Den Søde Dreng i sin stol og pludrer på livet løs. Jeg kan ikke blive træt af at lytte til de søde og sjove pludrelyde og studere hans skiftende ansigtsudtryk. Det kalder smilet frem!
Vi har endelig fået et lille lag sne her hos os. Ikke så meget at det for alvor generer trafikken, men nok til at det ser smukt ud.
Vores juletræ står udenfor køkkenvinduet i en parasolfod. (Et udmærket aktiveringsprojekt for parasolfoden, der jo ellers er ramt af sæsonbetinget ledighed.) Der ender vores juletræ hvert år. Der får det lov til at stå resten af vinteren. Havens fugle kan godt lide at sidde og putte sig i det, og vi plejer at lægge æbler til solsorten under træet, så kan den sidde lidt i ly og læ og mæske sig.
Lige nu har snefaldet sørget for, at juletræet er smukt pyntet.
Det er hverdag igen, og solen skinner endda. Kan man ønske sig mere? Det synes jeg ikke, at man kan.
Solen giver energi og lyst til at få ryddet op og ryddet ud. Det skarpe sollys sørger endda for, at det ikke er spor svært at få øje på det støv, man gerne vil til livs.
En travetur i solskinnet skal der også være tid til.
Sådan en mandag sidst i december erklærer jeg mig helt enig med Dan Turell, der i Hyldest til Hverdagen skrev: “Jeg holder af hverdagen. Jeg er vild med den. Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen. Jeg holder stinkende meget af hverdagen.”
I vores lille familie var juleaften i år meget anderledes, end den plejer at være.
For det første var det jo Sanders første juleaften. For det andet var det – på opfordring af et par af de unge i familien – blevet besluttet at ændre vores julekoncept. Det nye koncept dikterede, at der kun var gaver til børnene. Det vil sige til Sander. Nogle af os har haft betænkeligheder ved den nye aftale. Der kan jo være mange argumenter både for og imod. Men da alle jo gerne skulle kunne nyde julen, aftalte vi at prøve den nye julefacon.
Altså var der kun gaver til Sander, alligevel var der fyldt godt op under træet.
Sander – der i dagens anledning var fint klædt på i nissekostume – var virkelig julens midtpunkt – og højdepunktet kom, da han skulle åbne sine gaver. Han var så sød og glad. Han sad der helt klar og koncentreret og kæmpede for at åbne sine pakker. Papir og bånd var et hit. Med lidt hjælp fik han åbnet gaverne og det var virkelig en fryd at give ham gaver. For han kiggede så glad og interesseret på alle tingene og gav sig med stor iver i kast med at undersøge de nye fine legesager, der gemte sig under papiret.
I det hele taget var Sander en glad og mild lille julenisse, der gik fra favn til favn. Der var ikke mangel på arme, der rakte ud efter ham. Det var en glæde at opleve hans første juleaften sammen med ham!