Randi Glensbo

Så blev det normaltid igen. Heldigvis. Jeg bryder mig simpelt hen ikke om, at vi render og stiller på urene og skifter mellem normaltid og sommertid.

Mit indre ur kan ikke finde ud af det. Jeg bliver skrupforvirret, når det tidspunkt uret viser ikke stemmer overens med lyset udenfor. Jeg er så længe om at omstille mig hvert år, når vi skifter til sommertid.

Så jeg byder normaltiden velkommen!

Da min kære mand kom hjem fra Berlin i week-enden, havde han en gave med hjem til mig. En vaskeægte souvenir fra Berlin.

Det skal lige indskydes, at jeg har noget med kopper og krus. Jeg kan ikke få for mange. Og de må gerne være vidt forskellige. Jeg har allerede flere, end hvad rimeligt er. Der er alt lige fra Mega Mussel og Roy Kirkham porcelæn over billige supermarkedsfund fra Portugal til rent ud sagt souvenir-rædsler fra rundt omkring.

Gaven fra Berlin er endnu et krus. Et temmelig souvenir-agtigt et af slagsen. Sådan et med små tegninger af seværdigheder! Men – kruset har en farve, jeg rigtig godt kan li’, og indvendig har det en lille fin detalje, som jeg også synes er pæn. Oppe ved kanten står skrevet BERLIN i samme fine farve, som kruset har udenpå.

Jeg nøjes med at vise den lille detalje på billedet, resten må man tænke sig til.

Normalt plejer jeg at lytte til radio, når jeg gør rent. Men i dag var det sædvanlige formiddagsprogram på P3 erstattet af et andet program på grund af efterårsferie. Så jeg valgte i stedet at sætte et godt gammeldags kassettebånd i anlægget. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der sker, når det anlæg en dag går i stykker. Så kan man vel ikke få et nyt med kassetteafspiller? Det er jo nærmest oldnordisk efterhånden, men jeg har altså stadig nogle kassettebånd, som jeg nødig vil undvære. Nå, den tid, den sorg. (Jeg må hellere indskyde, at vi altså har CD afspiller – trods alt.)

Mit valg i dag faldt på Længsel med Pia Raug akkompagneret af Steve Dobrogosz. Det er så godt. De smukke, gamle danske sange kombineret med Pia Raug’s pragtfulde stemme – så er jeg bare fuldstændig salig.

Så mens jeg nød musikken og sangene – og skrålede med af hjertens lyst – så klarede gulvskrubben næsten selv arbejdet. Før jeg vidste af det, var jeg færdig med gulvvasken. Sådan!