Lynvisit

Vi fik lige et lille uventet besøg her sidst på eftermiddagen. Det var lille Sander – og hans far – der kiggede forbi.

Nu bagefter er det lige før, jeg er lidt flov over den velskomstsalut jeg gav min egen søn. “Har du ikke noget barn med?” spurgte jeg som det første, så snart jeg så ham. Det kunne jo næsten lyde, som om jeg ikke var interesseret i at se ham, hvis ikke han medbragte den lille. Sådan var det selvfølgelig ikke ment.

Jo, han var med, ham den lille guldklump. Heldigvis. Vi havde netop tidligere på dagen snakket om, at det var ved at være længe siden, vi havde set ham. Ja længe og længe. Alt er jo relativt, men vi havde ikke set ham i otte dage. Så det var godt lige at få et smil af ham og at holde hans bittesmå hænder et øjeblik.

Læs videre

Langt ude i skoven…

Som jeg vist har været inde på før, er vi meget glade for at trave i Hesede Skov. I den senere tid har vi været der rigtig tit. Hver gang vi kan se vores snit til det, smutter vi derud og går en tur. Nogen gange er det lange ture, andre gange bare en lille tur på en halv times tid.

Den skov er så stor og så smuk. Man kan trave i timevis og hele tiden bare finde nye stier, man lige må udforske. Terrænet er meget varieret med bakker og dybe kløfter – f.eks. Svenskekløften, hvor Svend Gønge og hans mænd efter sigende skulle ha’ kæmpet mod Svensken. Der er så stille – man kan høre vindens susen i trætoppene og fuglenes kvidren – men ellers stilhed. Skønt!

Den tur, vi gik i går, var en af de mere strabadserende. Det gik op, og det gik ned. Hvert andet øjeblik måtte vi bukke os, for at komme under lavthængende grene og et par gange balancerede vi på planker over små kløfter med vandløb i bunden.

Sådan en travetur er god for både krop og sjæl. Vi snakker tit om, at når vi går der på stierne og nyder naturen, så kommer vi i feriestemning. Der kommer ro på.

Læs videre

Onsdag formiddag

For lidt siden, da jeg var ude for at tømme postkassen, hørte jeg en summen af stemmer og latter.

Lyden kom oppe fra petanquebanen, som ligger for enden af vores vej. Hver onsdag formiddag spiller Holme-Olstrup Senior Petanque Klub.

Jeg er tit gået forbi banen, når seniorerne er i gang. Det foregår i højt humør, så vidt jeg kan vurdere. Der spilles, snakkes og grines på livet løs,

Jeg har også set, at termokanderne kommer frem og hele holdet sidder ved bordene og holder kaffepause.

Her i sommer har holdet spillet iført friske røde kasketter til værn mod den skarpe sol.

Det ser så hyggeligt ud. Jeg bliver glad, hver gang jeg hører og ser denne flok af ældre, glade og aktive mennesker. Det er dejligt livsbekræftende.

Læs videre

Babysitter for en sovetryne

I aftes var Henrik og jeg babysittere. Søn og svigerdatter skulle en tur i biografen, og farfar og farmor ville da hellere end gerne passe lille Sander!

Ja, nu skrev jeg ganske vist, at vi passede ham. Det er på en måde at overdrive lidt. For indsatsen bestod faktisk bare i at give ham sutten et par gange. Det var jo ikke det helt store projekt.

Sander blev lagt i seng af sin mor og far, før de skulle afsted, men han nåede ikke at falde i søvn. Men da han havde ligget og hyggesnakket lidt med sig selv og som nævnt fået sutten, lagde han sig til at sove, og vi hørte ikke mere til ham. I dag har jeg  fået at vide, at han sov igennem, som han plejer.

Er det ikke bare en dygtig dreng, hva’?

Læs videre

Sensommer, søndag og solsikker

Vi benyttede det skønne sensommervejr til at trave en dejlig søndagstur i skoven her i eftermiddag.

I vores yndlingsskov – Hesede skov –  ligger der nogle huse, som er de rene perler. Det er den rene idyl. Smukke gamle huse med stråtag og bindingsværk og med en beliggenhed der er helt uovertruffen.

Ved et af disse huse stod de smukkeste solsikker.

Blå himmel, smuk skov, skønt sommervejr – og så solsikker. Så er det svært ikke at komme i godt humør!

Læs videre