Sovemorgen

Sovemorgen – det er selvfølgelig sådan en morgen, hvor man kan sove lidt længere, end man ellers gør. Selve udtrykket stammer fra dengang min yngste var barn.

Men altså sådan en sovemorgen er rigtig dejlig af og til – og en sovemorgen var lige, hvad vi havde i morges.

Det er altså dejligt at være rigtig udhvilet og stå op, fordi man har lyst til at stå op og ikke bare fordi man er nødt til det.

Der er kun en enkelt lille hage ved at afholde sådan en sovemorgen – nej to hager faktisk. Den første er, at man resten af dagen mangler de timer, man har snuet væk og godt kan forfalde til at ærgre sig over det. Den anden er, at man er alt for frisk og veloplagt om aftenen og derfor nok kommer til at gå for sent i seng – og så er man virkelig træt, når man skal op næste morgen.

Der er ikke noget der er så godt, at det ikke er galt for noget :-).

Læs videre

Septemberdage

Jeg elsker efteråret – især september. Himlen er blå på en særlig måde i september. Dagene er stadig sommerlige, man kan være udendørs med bare arme. I skoven, hvor vi tit går tur, dufter der af muld og solvarm harpiks.

I haven er der stadig friske blomster, og vores pæretræ står segnefærdigt med grenene tynget næsten til jorden af frugt. Hyldebærrene er ved at få farve, men dem plejer fuglene at snuppe, før jeg når at få plukket nogle til saft. Der er brombær og hindbær, og der er rødbeder, der snart er klar til at blive syltet.

Om morgenen og om aftenen er der en snert af kulde i luften, og det begynder at kunne mærkes, at dagene bliver kortere.

Jeg kommer til at tænke på teksten til Det lysner over agres felt af Ludvig Holstein. Den sang har jeg altid syntes så godt om. Den beskriver hele efterårsstemningen så smukt. Allersmukkest er den, når det er Pia Raug, der synger. Jeg må høre den nu. Lige nu.

Læs videre

Lynvisit

Vi fik lige et lille uventet besøg her sidst på eftermiddagen. Det var lille Sander – og hans far – der kiggede forbi.

Nu bagefter er det lige før, jeg er lidt flov over den velskomstsalut jeg gav min egen søn. “Har du ikke noget barn med?” spurgte jeg som det første, så snart jeg så ham. Det kunne jo næsten lyde, som om jeg ikke var interesseret i at se ham, hvis ikke han medbragte den lille. Sådan var det selvfølgelig ikke ment.

Jo, han var med, ham den lille guldklump. Heldigvis. Vi havde netop tidligere på dagen snakket om, at det var ved at være længe siden, vi havde set ham. Ja længe og længe. Alt er jo relativt, men vi havde ikke set ham i otte dage. Så det var godt lige at få et smil af ham og at holde hans bittesmå hænder et øjeblik.

Læs videre

Langt ude i skoven…

Som jeg vist har været inde på før, er vi meget glade for at trave i Hesede Skov. I den senere tid har vi været der rigtig tit. Hver gang vi kan se vores snit til det, smutter vi derud og går en tur. Nogen gange er det lange ture, andre gange bare en lille tur på en halv times tid.

Den skov er så stor og så smuk. Man kan trave i timevis og hele tiden bare finde nye stier, man lige må udforske. Terrænet er meget varieret med bakker og dybe kløfter – f.eks. Svenskekløften, hvor Svend Gønge og hans mænd efter sigende skulle ha’ kæmpet mod Svensken. Der er så stille – man kan høre vindens susen i trætoppene og fuglenes kvidren – men ellers stilhed. Skønt!

Den tur, vi gik i går, var en af de mere strabadserende. Det gik op, og det gik ned. Hvert andet øjeblik måtte vi bukke os, for at komme under lavthængende grene og et par gange balancerede vi på planker over små kløfter med vandløb i bunden.

Sådan en travetur er god for både krop og sjæl. Vi snakker tit om, at når vi går der på stierne og nyder naturen, så kommer vi i feriestemning. Der kommer ro på.

Læs videre

Onsdag formiddag

For lidt siden, da jeg var ude for at tømme postkassen, hørte jeg en summen af stemmer og latter.

Lyden kom oppe fra petanquebanen, som ligger for enden af vores vej. Hver onsdag formiddag spiller Holme-Olstrup Senior Petanque Klub.

Jeg er tit gået forbi banen, når seniorerne er i gang. Det foregår i højt humør, så vidt jeg kan vurdere. Der spilles, snakkes og grines på livet løs,

Jeg har også set, at termokanderne kommer frem og hele holdet sidder ved bordene og holder kaffepause.

Her i sommer har holdet spillet iført friske røde kasketter til værn mod den skarpe sol.

Det ser så hyggeligt ud. Jeg bliver glad, hver gang jeg hører og ser denne flok af ældre, glade og aktive mennesker. Det er dejligt livsbekræftende.

Læs videre