Eden Rose

Jeg har haft sådan en smuk rose i 5-6 år. Rosens navn er Willestrup – den kaldes også Eden Rose. Jeg fik den af min yngste søn, mens han stadig boede hjemme.

Jeg var så glad for den rose. Den blev større og større og smukkere og smukkere år for år. Sidste år havde den over 90 utroligt smukke blomster i løbet af sommeren.

Nu i foråret kunne jeg så se, at det kun var en enkelt gren på rosen, der var liv i. Resten var helt tørt og dødt. Den  tilbageværende gren fik blade, og jeg tænkte, at selv om planten var kraftigt reduceret, så skulle den nok klare sig.

Sådan gik det desværre ikke. Rosen er nu definitivt gået ud. Åh, hvor er jeg ked af det. Den rose betød meget for mig.

Nu skal jeg ud og finde mig en anden af samme slags. Håber, jeg kan finde en, der er lige så smuk som den gamle.

Billedet af rosen er taget for nogle år siden.

Læs videre

Dagen derpå

I dag har vi gået og snakket en hel masse om, hvor hyggeligt det var at passe barn i aftes.

Vi er rørende enige om, at det var en dejlig oplevelse og et stort privilegium, at få betroet ansvaret for den dejlige lille dreng for en aften.

Vi er også enige om, at vi gerne stiller op som babysittere igen. Hellere end gerne!

Læs videre

Den gamle babyseng

Vi havde frygtet at vores sønners lille babyseng var blevet ødelagt, da vi sidste år fik konstateret skimmel på vores loft, hvor den var gemt af vejen.

Heldigvis viste det sig, at vi havde pakket sengen så forsvarligt ind i plastik, at den var helt uskadt.

Nu har Henrik haft travlt med at slibe og male sengen, og den er blevet rigtig fin.

Oprindelig var den gul. Den er jo fra de farveglade 70’ere. Dengang var en gul babyseng vældig smart. Det gik stadig an med den gule farve, da vi brugte sengen til vores to yngste i 80’erne.

En gul seng er måske knapt så smart nu i 2009. I hvert fald ville vi gerne friske den lidt op.

Nu er sengen hvid og helt klar til at blive taget i brug af vores lille barnebarn. Forhåbentlig kommer der flere børnebørn efterhånden, som også kan putte i den lille seng, når de er hjemme hos farfar og farmor.

Læs videre

Hyggelig vaskedag

Det plejer ikke at være nogen særlig stor fornøjelse at ordne vaske- og strygetøj.

Men i dag har jeg været i gang med at vaske og stryge babysengetøj. Det var ikke en sur pligt, men faktisk rigtig, rigtig hyggeligt.

Det var en god følelse igen at have mine sønners små babylagner og -dynebetræk i hænderne. Nu er det klar, så mit lille barnebarn kan prøve at sove i det, næste gang han kommer hjem til farfar og farmor.

Læs videre

Masser af minder dukker op

Vi havde besøg af vores søn, svigerdatter og lille barnebarn i søndags.

Vi er selvfølgelig helt fjollede med den lille, og kan sidde i timevis med ham i armene og bare kigge på ham.

Efter besøget snakkede vi om, at det er helt utroligt, så mange minder den lille baby får frem i vores hukommelse, når vi sidder der og betragter ham.

Vi kommer selvfølgelig til at tænke på vores egne tre drenge, da de var små. Det virker som om, det ikke er ret længe siden.

I den forbindelse kommer jeg til at tænke på en stump af en sang, jeg har hørt så tit: “Hvor er tiden, der ta’r os –  stjæler ungdommen fra os?” Kunne ikke lige huske, hvem det var, der sang den. Der måtte lidt research til, og det viser sig, at det var Inside The Whale.

Tja, hvor er tiden,  der ta’r os?

Læs videre