Det var meningen, at familien skulle samles her hjemme hos os nu på søndag. Vi skulle holde lidt fødselsdag for min søde mand, der har haft fødselsdag her i ugens løb.
Nu er det så desværre gået sådan, at vi må aflyse.
Jeg er en af dem, der har passet så godt på mit børneeksem, at jeg har det endnu i en alder af 55 (prøver at ta’ det lidt humoristisk!).
Nu er jeg så rendt ind i (endnu) en infektion. Eksemet er rigtig slemt og jeg skal spise bredspektret penicillin de næste 10 dage.
Det er jo i sig selv ikke særlig skønt, vel?
Men det er da ekstra ærgerligt, når det er skyld i, at man må aflyse en sammenkomst, man har gået og glædet sig til.
Uanset hvordan man vender og drejer det, så er sådan nogle infektioner ikke nogen spøg. Jeg er panisk ræd for at komme til at smitte nogen med infektionen og gør alt for at undgå det.
I dag talte jeg med lægen om risikoen for at smitte, når man har en bakterieinfektion i huden. Vi blev enige om, at det ville være at udsætte mit fire uger gamle barnebarn for en unødig risiko, hvis jeg er sammen med ham, mens mit eksem er inficeret.
Det villa da være det værste i verden, hvis man fik smittet så lille et barn.
Så ingen familie-tam-tam i denne omgang. Penicillin i stedet.
Øv, øv, øv!
