Randi Glensbo

I marts har jeg læst bøgerne på billedet. Bøgerne er meget forskellige, men jeg har nydt at læse dem hver især.

Fundet i havnen af Heidi Amsinck er den tredje bog i krimiserien om journalisten Jensen og kriminalkommissær Jungersen.

Sommervarmen ligger tungt over København, da et lig uden hoved dukker op i havnen. Jungersen får sagen, netop da han er på vej på ferie sammen med kone og børn.

Jeg har for længst indrømmet, at jeg først og fremmest holder af at læse denne krimiserie, fordi jeg er nysgerrig efter at høre mere om de to hovedpersoner og deres indbyrdes relation. Det er spændende i sig selv. Kombineret med en kringlet kriminalsag, bliver det hele ekstra spændende. Jeg synes godt om seriens uhøjtidelige sprog og rå humor. Jeg kan lide det farverige persongalleri. I det hele taget kan jeg lide serien og glæder mig til næste bind. Især efter at have læst slutningen på Fundet i havnen, som jeg synes, er den hidtil bedste bog i serien.

Skindet på næsen af Lisbet Kjær Johansen.

Karen og Louise er barndomsvenner.

Karen kæmper for at få sin økonomi til at hænge sammen. Hun bor dyrere, end hun har råd til. Stik imod reglerne lejer hun sin andelslejlighed ud på Airbnb for at få nogle penge i kassen. Louise bor stadigvæk i deres fælles store lejlighed, som de flyttede ind i sammen som helt unge. Karen flyttede ud, da Louise fik mand og børn.

Nu er Louises blevet forladt af sin mand og har brug for en ven. Karen ser en mulighed for at flytte tilbage til Louise i lejligheden. Men kan det lade sig gøre?

Skindet på næsen er en fortælling om penge, venskab og privilegier og om at blive indhentet af de valg, man traf uden at ane, at de ville sætte kursen for resten af livet.

Skindet på næsen er en hverdagshistorie, der bl.a. handler om udviklingen på boligmarkedet gennem tre årtier. En rigtig fin og tankevækkende roman.

Løgner af Kim Faber og Janni Pedersen er femte selvstændige bind i krimiserien om Martin Juncker og Signe Kristiansen.

Robert Danius har  i syv år siddet fængslet for drabet på en  11-årig dreng, da nye oplysninger får ham frikendt. Signe Kristiansen og Martin Juncker, der efterforskede sagen i sin tid, er imidlertid ikke overbevist om Danius’ uskyld – langtfra – og stik imod chefernes ordrer indleder de i al hemmelighed en ny efterforskning af manden.

Jeg har glædet mig til at høre nyt om Juncker, Signe og Nabiha – og jeg skal da lige love for, at der har været noget at glæde sig til. Bogen har ikke været til at flå ud af hænderne på mig, før den var læst til ende. Løgner er en drønhamrende spændende og velkomponeret krimi. De to forfattere jonglerer elegant og sikkert med de mange tråde i historien og binder dem i en fin sløjfe til sidst. En enkelt løs ende skal der selvfølgelig være for at skærpe læserens sult efter den næste bog i serien.

Mellem lys og skygge af Marie Louise Cornelius.

Ved indgangen til 1910 gør dommer Kroghs datter Dottie sig klar til snart at tage hul på livet uden for barndomshjemmet i indre København. Hun glæder sig til at slippe for sin mors strenge opsyn. På Det Kongelige Teater optræder hendes onkel, den charmerende operasanger Johannes Petersen. Han er brudt ud af sit ægteskab og lever sammen med den unge balletdanserinde Ella Bolin. I doktor Bergsøes hjem på Sankt Annæ Plads drømmer Dotties veninde Rebecca om at følge i sin fars fodspor og læse til læge.

Jeg kan rigtig godt lide historiske romaner, og Mellem lys og skygge er bestemt ingen undtagelse. Jeg blev fanget af historien med det samme og har været helt oplugt af bogen. Den er skrevet i et let og flydende sprog. Beskrivelser af steder og situationer er så deltaljerede og præcise, at man ser det hele for sig. Karaktererne er farverige og troværdigt skildret i al deres forskellighed

Størst af alt af Katrine Wessel er 11. og sidste bind i den dejlige serie om Winther-dynastiet fra Trondhjem.

Emma er vendt hjem fra Amerika og sidder i toget på vej mod Trondhjem. Der møder hun bl.a. en kunstmaler, der før har haft en vis tilknytning til Winther-familien.

Emma og Fredriks veje krydses atter, og de indser, at de stadigvæk elsker hinanden. Men Fredrik er gift og har en lille datter, så det vil være svært for ham at følge sit hjerte.

Jeg har været vild med at læse om Winther-familien, og denne sidste bog i serien runder hele fortællingen af på fineste vis. Jeg anbefaler hele serien til alle, der kan lide at læse romaner fulde af stemning, romantik, drama og intriger.

Et ondt hjerte af Linda Castillo er 15. bind i krimiserien om politichef Kate Burkholder, der har rødder i amishsamfundet.

En tidlig morgen modtager Kate Burkholder, der er politichef i Painters Mill, en anmeldelse. En ung amishmand er fundet død på en øde vej i området. Det viser sig, at offeret er blevet skudt med en armbrøst.

Jeg nyder virkelig at læse Linda Castillos amishkrimier, og Et ondt hjerte er en de bedste, jeg har læst indtil videre. Jeg holder meget af det univers, Linda Castillo har skabt i sine amishkrimier. Det er interessant at få mere og mere indblik i amishsamfundets værdier og normer, ligesom det er dejligt at lære den sympatiske Kate Burkholder og hendes team nærmere at kende.

Februar har budt på ekstraordinært gode læseoplevelser:

Det er de oprørske der svigter af Lise Ringhof og Erik Valeur er den anden bog i Brinch-trilogien.

Brødrene Jakob og Thomas Brinch vokser op i skyggen af en stor familiehemmelighed. Der er noget, der for enhver pris skal holdes skjult for drengene. Men ret tidligt får Jakob en fornemmelse af, hvad det er, han ikke må vide.

I de tidlige tressere flytter de to brødre begge væk fra Vejle, hvor de er opvokset. Thomas tager hul på en fremtid i reklamebranchen, og Jakob kaster sig ind i bøgernes verden. De to har aldrig haft et godt forhold til hinanden, og det bliver ikke bedre nu, hvor de er voksne.

Bogen rummer en broget familiehistorie og maler samtidig et meget nuanceret billede af en brydningstid i vores fælles historie. Persongalleriet er stort, troværdigt og farverigt, og man får som læser lov til at komme tæt på. En virkelig storslået roman, som jeg vil anbefale på det varmeste.

Når jeg ser dig fra en vis afstand af Trine Lundager.

Kirstine er midt i sit livs krise. Hendes mand har været hende utro, og hun ved ikke, hvad der nu skal ske. Som psykolog lever hun ellers af at rådgive andre om, hvordan man håndterer parforholdsproblemer. Men nu handler det om hendes eget parforhold, og hun føler, at gulvtæppet er trukket væk under hende.

For at få det hele lidt på afstand og tænke tingene igennem i fred og ro, søger hun tilflugt i et lejet sommerhus på en lille ø i Vadehavet. Det er uden for sæsonen og alt virker koldt og øde. Men så møder hun en ældre ravsamler, Ejvind på stranden. Det er et møde, der bliver starten på et usædvanligt venskab.

Jeg har været fuldstændig opslugt, mens jeg har læst bogen. Jeg har slet ikke lyst til at slippe bogens karakterer.

Når jeg ser dig fra en vis afstand er en af den slags helt særlige bøger, som jeg tror, jeg vil læse igen. Nu kender jeg handlingen, men jeg vil gerne læse den en gang mere bare for at nyde sproget. Og måske opdage nuancer, jeg ikke har fået øje på i første omgang.

Resten af sommeren af Lotte Kirkeby.

Resten af sommeren undersøger, hvad der sker i en familie, når forældrene går fra hinanden: med de voksne, der har truffet beslutningen, og med de halvstore børn, der i forvejen har nok at gøre med at begribe sig selv og verden.

Resten af sommeren tegner et billede af en familie i opløsning. Jeg har læst med en klump i halsen. Mærket melankolien. Bogen formidler ensomheden, forvirringen og sorgen, der rammer og ryster familien, så det forplanter sig til læseren. Historien stykkes i høj grad sammen via det ufortalte og usagte.

En rørende og tankevækkende skildring af en families sammenbrud.

Myrna af Michael Enggaard.

Dagene går i Myrnas liv. Hun driver en frisørsalon på Damhustorvet og bor i lejligheden ovenpå med sin uforudsigelige teenagedatter. En behersket tilværelse sammenlignet med ungdomsårene på Vesterbro.

Og så en dag ser hun ham. Tilfældigt i udkanten af et fotografi i en avis. Roar. Manden, der forrådte og ødelagde hende, er blevet svag. Han krummer sig over et gangstativ.

Myrna opsøger veninderne fra dengang, som også  – hvis de er i live – må have et mellemværende med Roar.

Myrna er en både hårdkogt og hæsblæsende fortælling med udspring i narko- og rockermiljøet på Vesterbro i 90’erne. Sproget flyder frit og malende. Persongalleriet er både farverigt og troværdigt. En socialrealistisk roman med et tvist – fortalt med en vis optimisme og en god portion formildende humor. En både tankevækkende og stærkt underholdende roman.

Svømmende, rygende. grædende af  Lone Hørslev er en sørgmunter fortælling om en kvinde, der står midt i sit livs krise. Ægteskabet er forbi. Barnet er flyttet hjemmefra. Karrieren kører ikke ligefrem på skinner. Anna drukner sorgerne i rigelige mængder alkohol.

Svømmende, rygende, grædende sætter fokus på den kvindelige alkoholiker. Vi følger Anna gennem faser, hvor hun er fandenivoldsk og kan klare det hele. Hun kan lade være med at drikke, hvis det passer hende. Vi oplever hende, når hun finder på alle mulige og umulige grunde til, at det er helt i orden lige at snuppe det næste glas. Vi er med, når hun brækker sig, snotter og græder over al sin elendighed. Vi lytter med, når hun lover sig selv at stoppe drikkeriet, og vi kigger hende over skulderen, når hun falder i igen. Vi hører hende fortælle løgne, som ingen tror på, og vi mærker hendes ensomhed.

I løbet af januar har jeg læst bøgerne på billedet. I denne måned har jeg ikke læst så alsidigt, som jeg plejer. Jeg er blevet meget optaget af Katrine Wessels Kristiania-serie, så den har fyldt en hel del i januars læsning. Dog er der også blevet plads til et par krimier:

Kuglen der ikke ramte af Richard Osman er den tredje bog  i serien om Torsdagsmordklubben. Fire pensionister mødes hver uge i Torsdagsmordklubben. De har en fælles hobby. Uopklarede mordsager. Som andre løser en krydsogtværs, løser de fire venner mordgåder. Denne gang tager de fat på en ti år gammel formodet mordsag.

Jeg kan jo forstå, at Osmans hyggekrimiserie har en meget stor læser- og fanskare, så jeg kunne ikke forstå, at jeg ikke rigtig kunne blive fanget af bogen. Men på et tidspunkt lykkedes det trods alt, og jeg begyndte at kunne more mig over karaktererne og ikke mindst dialogen.

Løgnere af Trude Teige er syvende selvstændige bind i krimiserien om journalisten Kajsa Coren.

En nat bliver Kajsa ringet op af en socialarbejder fra akutafdelingen på sygehuset. Anki, en af Kajsas veninder fra studietiden opholder sig der, og har brug for støtte. De har ellers ikke haft kontakt i årevis, men Anki har ikke andre end Kajsa, hun kan henvende sig til i en nødsituation. Anki har været udsat for noget voldsomt. En ukendt mand er trængt ind i hendes hjem og har voldtaget hende.

Kajsa beslutter sig for at lave en dokumentar om Anki og voldtægten, men hemmeligheder og fortielser gør det svært for hende at stykke historien sammen. Samtidig anmeldes endnu en voldtægt.

Også i denne bog kommer den hårdt prøvede Kajsa ud for nogle dramatiske hændelser. Tempoet er højt, som det altid er i denne serie. Det ene drama afløser det andet. Man bliver helt forpustet. Løgnere er en spændende krimi, men efter min mening måske ikke helt på højde med de foregående.

Bind 5-12 i Kristiania-serien af Katrine Wessel:

Uden dig, Stolthed og bedrag, Jul i byen, Hemmeligheder og løgne, Redningen, Hvo intet vover, Frem i lyset og Duften af sommer.

Serien handler om  1880’ernes teaterverden og bohemernes Kristiania. Det er en fortælling om fire unge mennesker på tærsklen til voksenlivet, som alle må brolægge sin egen skæbne, hvis de skal klare sig i en foranderlig verden.

Det er en serie fuld af romantik, drama og intriger. Læseren lærer efterhånden karaktererne bedre og bedre at kende, og mange finder sig nok en yndlingskarakter eller to. Sproget er let og flydende og underholdningsværdien høj. Persongalleriet er farverigt og troværdigt, og hele seriens univers vældig charmerende. Jeg knuselsker Kristiania-serien og glæder mig til at læse den næste bog.

I årets løb har jeg læst rigtig mange gode bøger. Jeg har forsøgt at lave en liste over mine 10 bedste læseoplevelser i 2023. Det er vanskeligt at fremhæve en bog frem for en anden, så her kommer de i vilkårlig rækkefølge:

Pilgrim af Jens Henrik Jensen er den sjette bog i Oxen-serien.

Selv længe efter opklaringen af en række krigsveteraners voldsomme død, bliver sagen ved med at kaste lange skygger ind over den tidligere jægersoldat, Niels Oxen, og hans makker i PET, Margrethe Franck.

Tynget af skyldfølelse over at have slået uskyldige ihjel er Oxen forsvundet ud på en måneder lang vandring, mens Franck rager uklar med ledelsen og bliver suspenderet.

Jeg er stor fan af bøgerne om Niels Oxen, og har glædet mig meget til at læse Pilgrim. Bogen har overgået mine høje forventninger. Den er velskrevet og spændende hele vejen igennem.

De bedste familier af Kim Blæsbjerg.

I 1953 flytter Cheminova sin fabrik fra Sjælland til Vestjylland. Ingeniøren Jørn og hans kone Karin og deres lille datter flytter med og tager hul på et nyt kapitel i livet.

Niels har tidligere arbejdet i landbruget, men bliver nu ansat på den nye fabrik. Han og hans kone Margrethe drømmer om en større og bedre lejlighed og i det hele taget en tryggere og bedre tilværelse for dem selv og deres tre børn.

De to familiers veje krydser hinanden via fabrikken, og de to kvinder lærer hinanden at kende og bliver efterhånden veninder.

I begyndelsen er der ingen, der rigtig forholder sig til det kemiske affald, som fabrikken leder direkte ud i havet. Ej heller ikke til de forgiftninger, som arbejderne jævnligt oplever.

Jeg har været fuldstændig opslugt af De bedste familier. Jeg har jo gennem det meste af mit liv løbende hørt om Cheminova, giftskandalen og den omfattende forurening. Men det er først nu, hvor jeg har læst Kim Blæsbjergs roman, at jeg for alvor får øjnene op for, hvor voldsomt giftfabrikken har påvirket et helt lokalsamfund.

Bjørn af Iben Mondrup er tredje og sidste bind i Tabita-trilogien.

Tabita er på vej til Upernavik for at gense sin mor, Abelone. Hun tror, at Abelone er den eneste familie, hun har tilbage i landet. Hun ved ikke, at hendes lillebror, Vittu, også befinder sig i Grønland. I 15 år har Tabita troet, at Vitus er død, men han lever.

Berthel, Tabitas adoptivfar er ved at gøre regnskabet op i sit ægteskab med Eva.

Bogen har lige som de første to bind i trilogien gjort et stærkt indtryk på mig. Den har kaldt mange følelser frem. Det er en bog, jeg slet ikke er færdig med, selv om jeg har læst de sidste linjer. Abelone, Tabita og Vitus tager jeg med mig. Bjørn er en gribende historie og en stor læseoplevelse.

Nærmest fri af Daniel Rye.

I sommeren 2022 fløj Daniel Rye til USA for at se en af sine torturbødler i øjnene. Mødet blev kulminationen på den historie, som begyndte, da Islamisk Stat frigav ham. Historien om et menneske, der skulle tackle sine traumer, kæmpe med dårlig samvittighed og finde ny livsmening.

I Nærmest fri tager Daniel Rye læseren med på rejsen, fra han trådte ud i friheden efter 13 måneder som gidsel. Fra dette første skridt stod han i en ny overlevelseskamp, den universelle kamp for at finde sig til rette imellem den, man er, den andre ser og den, man gerne vil være.

Bogen tegner et billede af en mand, der har et traume i bagagen. Men et traume, han ikke lader sig knække af. Som læser får jeg indtryk af en mand, der har oplevet noget meget, meget voldsomt – men ikke lader det definere sig.

Hvor hvide liljer gror af Jorid Mathiassen er inspireret af virkelige hændelser under Anden Verdenskrig. Historien fortælles i to tidsspor.

i 1942 må den unge Marie forlade sin trygge hverdag i barndomshjemmet på Hjartøy i Norge, da hun bliver sendt til fastlandet for at hjælpe til på gården, hvor hendes søster bor med sin familie. I nærheden af gården ligger en tysk fangelejr, hvor serbiske krigsfanger lever under kummerlige forhold.

I 2009 flytter Linnea midlertidigt ind i et gammelt hus på Hjartøy. Hun har et forlist forhold bag sig og har brug for at komme lidt væk fra hverdagen i Oslo. Huset har hun lånt af sin veninde. Huset har tilhørt venindens grandtante, Marie – og har stået tomt længe.

Hvor hvide liljer gror er en gribende beretning om krigens brutalitet og om livslang kærlighed.

Historien om Marie og Jovan er meget gribende og går lige i hjertet. Jeg synes tit rigtig godt om fortællinger i to tidsspor, og i dette tilfælde er fortælleformen lykkedes rigtig godt. Begge spor fangede mig, og undervejs lærte jeg nyt om tiden under Anden Verdenskrig. De to tidsspor blev efterhånden flettet sammen til en helstøbt historie – både grusom og smuk – og godt fortalt.

Et godt nyt år af Malin Stehn.

Nytårsaften forsvinder 17-årige Jennifer. Uvidende om det mareridt, der venter hende i det nye år, skåler hendes mor Lollo nytåret ind med sine gamle venner, Nina og Malena.

Da forældrene vågner med både moralske og fysiske tømmermænd er deres værste mareridt blevet til virkelighed. Jennifers forsvinden forskubber den sarte balance i venskabet, mens mørke hemmeligheder søger mod overfladen.

Hold da helt op – sikke et brag af en spændingsroman. Jeg var fuldstændig opslugt, mens jeg læste den. Bogen er virkelig godt skrevet og karaktererne meget troværdige. Tempoet er højt. Handlingen tager nogle uventede drejninger og byder på den ene overraskelse efter den anden.

Enkemand af Kristian Ibler.

Under Idas terminale sygdomsforløb oplever Kristian Ibler en eksistentiel krise. han føler, han har levet sit liv på en løgn og har forsømt det, der virkelig giver mening i livet. Det gælder især jagten på en skuespillerkarriere, der kollapser fuldstændig, da Ida dør.

Kristian Ibler skriver hudløst ærligt, ofte humoristisk og udstiller sig selv som en mand, der til tider slet ikke forstår, hvordan hans liv fundamentalt set er ved at ændre sig.

Det har været en stærk oplevelse at læse Enkemand. Historien i sig selv er både tragisk og bevægende og river og flår i hjertet. Jeg blev dybt berørt af at læse bogen. Den beskriver så stærkt og hudløst det kaos af tanker og følelser, der følger i kølvandet på den tragedie det er, at miste sin elskede og stå alene med to børn. Bogen er skrevet med både hjerte og smerte – men også med humor og mod.

Sømærke af Lærke Kløvedal.

Lærke vokser op med et berømt efternavn og en familie i evig bevægelse, Hun har ni sted- og halvsøskende, men føler sig mest som enebarn. Hendes far sejler på verdens syv have og fylder meget, selv om han findes meget lidt i Lærkes liv. Hendes mor flytter i kvindekollektiv i en flække i Thy og senere sammen med en ny mand. Den unge Lærke kan hverken finde sine ben i provinsens ungdomsliv eller i sin fars storfamilie af eventyrere. Først da hun flytter til København, lander hun i et liv, der føles som hendes eget.

Sømærke er en meget stærk og tankevækkende erindringsfortælling. Jeg har været fuldstændig opslugt af bogen. Selv om historien er Lærkes egen personlige, er der så meget, der vækker genklang. Historien rammer noget. Den rummer så meget genkendeligt. Sømærke er en personlig beretning men også på mange måder et tidsbillede.

Teatrets hemmeligheder af Katrine Wessel er den første bog i Kristiania-serien om 1880’ernes teaterverden og bohemernes Kristiania. Med Teatrets hemmeligheder har serien fået en virkelig lovende start. Jeg er allerede vild med den. Katrine Wessel forstår virkelig at skabe et charmerende og autentisk univers i sine romaner. Sproget er let og flydende og underholdningsværdien høj. Karaktererne er troværdige – jeg holder allerede af dem og glæder mig til at lære dem bedre at kende.

Jeg har læst flere af bøgerne i den skønne serie, men i denne sammenhæng repræsenterer Teatrets hemmeligheder hele serien.

En nat i august af Jeanette Øbro.

Stefanie vil være jordemoder, selvom hun både er bange for nåle og for at der skal ske noget forfærdeligt med kvinder og børn. Og det gør der en dag, kort tid før hun er færdiguddannet. Der sker en obstetrisk katastrofe. I stedet for at være jordemoder bliver Stefanie forfatter, for det er der ingen der kan dø af. I hvert fald kun på papiret.

Uroen ligger dog stadig og lurer indeni, og 22 år efter indser hun, at hun er nødt til at forsøge at blive jordemoder igen, selvom det er i en tid, hvor mange jordemødre søger væk fra fødegangene.

I denne bog beskrives fødselsforløbene med jordemoderens stemme, og det er virkelig fængslende og rørende læsning. Bogen har givet mig en bedre forståelse af, hvor voldsomt for knappe midler presser hverdagen på fødegangene. Både fødende og jordemødre risikerer at gå hjem fra fødegangen med traumer, fordi der ikke er tid til at yde den nødvendige omsorg.

En nat i august er en barsk fortælling, men også en meget smuk fortælling. Bogen er skrevet i et dejligt, varmt og flydende sprog, og karaktererne er autentiske og genkendelige.