Altid har jeg længsel

altidharjeglaengsel

Jeg har læst Altid har jeg længsel af Trille Nielsen.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Bog & Ide. Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

Altid har jeg længsel er Trilles erindringer fra et liv i rampelyset – og udenfor rampelyset. At læse bogen er som at sidde sammen med hende og få erindringerne fortalt. Den ene erindring fører videre til den næste – de springer lidt i tid, men det virker helt naturligt.

Som ung lyttede jeg meget til Trilles sange. Hendes plader blev spillet igen og igen, og jeg kunne rigtig mange af sangteksterne udenad. Det kan jeg stadigvæk. De betød – og betyder noget for mig. Hun lavede også en masse børne-tv, men den del af hendes arbejde fulgte jeg ikke helt så nøje med i, da vi dengang havde valgt ikke at have fjernsyn. Men vores børn lyttede med fornøjelse til Trilles LP med sange og historier om Ejgil, og vi læste også bogen om Ejgil. På et tidspunkt oplevede vi Trille på vores lokale bibliotek, hvor hun sang og fortalte historier for børnene.

Trille boede i mange år her på Sydsjælland ikke ret langt fra, hvor jeg selv bor, så jeg har i årenes løb set hende i Irma og på gaden i Næstved og hver gang været helt starstruck.

I Altid har jeg længsel fortæller Trille uden falbelader om sit liv, om hvad der betød noget for hende, og hvad der ikke betød så meget. På samme måde, som Trilles sange altid har vækket genklang i mig, har hendes erindringer rørt mig. Jeg har altid opfattet Trille som en både følsom og stærk kvinde, og hendes erindringer forstærker det indtryk.

Det er ikke ret mange bøger, jeg læser mere end en enkelt gang, men jeg tror, at jeg i ny og næ vil vende tilbage til Altid har jeg længsel og genlæse de passager, der har gjort mest indtryk på mig. Og så skal jeg altså ud og have købt alle Trilles sange på CD, så jeg kan høre dem igen, for selv om Trille desværre ikke er her mere, så lever hendes sange – og de betyder noget.

Læs videre

Helt unyttigt – men sjovt

frossenvandpyt

Sikke et dejligt vejr, vi har haft i dag. Sol og blå himmel – lige hvad jeg trængte til. Så jeg har gået tur  både  formiddag og eftermiddag og nydt solskinnet og den kolde, klare luft.

Jeg bliver jo totalt barnlig, når jeg ser ser sne og is. Sne har vi ikke noget af, men i dag var der is på alle vandpytterne, og jeg kan altså ikke lade være med at træde på isen, så den knækker. Jeg bliver seks år igen. Lyden og fornemmelsen, når isen knækker under støvlen, nyder jeg – fuldstændig som jeg gjorde, da jeg var barn. Når der kommer sne på et tidspunkt, skal jeg helt sikkert også ud og lave et traktorspor. Det gør jeg hvert år, når vi får sæsonens første rigtige lag sne. Jeg kan ikke lade være.

Den slags barnlige og fjollede aktiviteter er skønne  og falder vel ind under kategorien af ting, man kan foretage sig, som er unyttige. Og vores dronning opfordrede jo netop i sin nytårstale til, at vi af og til holder en pause og foretager os noget unyttigt. Noget vi kun gør for fornøjelsens skyld. Den er jeg med på. I virkeligheden er det, at foretage sig noget unyttigt, ganske nyttigt, som dronningen også var inde på. Man lader op, bliver glad, får inspiration og ny energi.

Læs videre

Same procedure as every year …

Nu gør jeg lige noget, som jeg aldrig har gjort før. Jeg genudgiver et af mine gamle blogindlæg. Simpelt hen fordi det er aktuelt igen. Jeg kan ikke formulere det anderledes, og jeg har ikke noget at tilføje. Så her kommer et indlæg fra 3. januar 2014:

Tiden omkring nytår står i oprydningens tegn her i huset. Jeg får altid en gevaldig trang til at rydde op og rydde ud på denne tid af året.

Jeg starter altid nytårsmorgen med at pille alting ned fra min opslagstavle. Så er den klar til det nye års ideer, projekter, minder, hilsner, ønsker og hvad der ellers plejer at lande der.

Når opslagstavlen er ryddet, er processen i gang. Jeg kaster mig over skabe og skuffer. Jeg ordner og sorterer og smider endda også somme tider noget ud.

Jeg rydder også op i strømmen af nyhedsbreve, der lander i min mailbox. I årets løb vokser antallet på mystisk vis, men nu bliver det skåret ned med hård hånd.

Jeg må vist også kigge på, om der skal luges lidt ud i overspringshandlingerne – det var jo den der oprydning, jeg var i gang med.

Læs videre

Så hurtigt går tiden trods alt ikke

nykalender

I går fik jeg omsider købt mig en ny kalender. Det var jo ikke for tidligt, kan man sige.

Her til morgen gik jeg i gang med at skrive fødselsdage, aftaler, opgaver og forskelligt andet ind i den nye kalender.

Pludselig gik det op for mig, at jeg sad og skrev januar-aftaler ind på februardage i kalenderen. Jeg blev helt forvirret og bladrede kalenderen igennem flere gange. Januar var væk. Der var kun en enkelt side med en oversigt over måneden, men alle siderne med de enkelte januardage manglede.

Så hurtigt går tiden trods alt ikke. Det er ikke tid til at tage hul på februar endnu. Jeg skal i byen og have den kalender byttet, for jeg kan altså ikke undvære januar.

Læs videre

Bloggen og året der gik

boeger2017

Et år går hurtigt. Alligevel kan man godt se, når man kigger tilbage, at der også er sket mange ting i årets løb.

Jeg skiftede min blogs design ud i årets løb, og den ændring er jeg meget glad for. I, der læser med, har heldigvis også taget godt imod det nye look.

Jeg har anmeldt rigtig mange bøger på bloggen i 2017. Boganmeldelserne er mine absolut mest læste indlæg, så der vil helt sikkert komme en del af dem også her i 2018. Jeg har et rigtig godt samarbejde med et par forlag og en stor boghandel, og det er jeg simpelt hen så glad for.

En anden ting, der har været med til at sætte sit præg på 2017, har ikke direkte noget med bloggen at gøre – og så alligevel. Det er selvfølgelig min e-bog om eksem, jeg sigter til. Det var en stor ting for mig, da jeg i årets løb gjorde alvor af mine tanker om at skrive den. Faktisk tror jeg, at mine skriverier her på bloggen – og inspirationen fra andre bloggere –  var en medvirkende årsag til, at jeg fik gjort noget ved den gamle drøm og fik bogen skrevet.

I efteråret mødtes jeg med Nana, der er kvinden bag bloggen Mit landliv, for at brainstorme omkring det at skrive og drive en blog. Det var både hyggeligt og givende, og vi holder kontakten ved lige og lader os fortsat inspirere af hinanden. Det er godt at have en kollega at sparre med.

Jeg glæder mig til at tage fat på det nye år – også her på bloggen. Der er anmeldelser af et par rigtig gode bøger lige om hjørnet.

Læs videre