Randi Glensbo

I løbet af juli har jeg læst bøgerne på billedet. Som altid har jeg bevæget mig lidt rundt i forskellige genrer:

Regnbuen ender ved Ferry Lane Marked af Nicola May er tredje bind i den charmerende serie, der foregår omkring Ferry Lane Marked ved Cornwalls kyst.

Glanna Pascoe – også kendt som Regnbuemaleren – nærmer sig sin 40-års fødselsdag. Hun driver et lille galleri ved Ferry Lane Marked. Hun er ved at komme sig efter at have fået sit hjerte knust og er begyndt at få styr på sit liv igen. Da hun møder en lokal, kendt kunstmaler, bliver hun tiltrukket af ham.

Regnbuen ender ved Ferry Lane Marked er ligesom de to første bind i serien ren feel good. I denne bog træder nye spændende karakterer ind på scenen, samtidig med at dem, læseren kender fra de to første bøger, stadig optræder i periferien. Bogen og serien som helhed er romatisk, charmerende, humoristisk og virkelig underholdende. Hele serien egner sig perfekt til afslappet og hyggelig ferielæsning.

Enkemand af Kristian Ibler. Under Idas terminale sygdomsforløb oplever Kristian Ibler en eksistentiel krise. han føler, han har levet sit liv på en løgn og har forsømt det, der virkelig giver mening i livet. Kristian Ibler skriver hudløst ærligt, ofte humoristisk og udstiller sig selv som en mand, der til tider slet ikke forstår, hvordan hans liv fundamentalt set er ved at ændre sig.

Jeg blev dybt berørt af at læse bogen. Den beskriver så stærkt og hudløst det kaos af tanker og følelser, der følger i kølvandet på den tragedie det er, at miste sin elskede og stå alene med to børn. Bogen er skrevet med både hjerte og smerte – men også med humor og mod.

Fra asken af Lina Areklew er den første bog i krimiserien om makkerparret Fredrik Fröding og Sofia Hjortén. De to hovedpersoner martres begge af sorg og traumer, som de håndterer på meget forskellig vis.

Som ung dreng mister Fredrik Fröding sin familie under færgen Estonias forlis, men han nægter at erkende, at hans bror er død.

Femogtyve år senere fører traumet ham til den skønne ferieø Ulvön, hvor han møder en gammel bekendt, Sofia Hjortén, der efterforsker et mord på øen.

Fra asken er en rigtig spændende og velskrevet krimi med et interessant og troværdigt persongalleri.

I mørket af Line Areklew er den anden bog i krimiserien om makkerparret Fredrik Fröding og Sofia Hjortén.

Politiefterforskeren Sofia Hjortén og den tidligere politiaspirant Fredrig Fröding får deres sag for, da en lille pige forsvinder fra sit hjem. Det er en kamp mod tiden for den højgravide Sofia og hendes politikolleger, der efterforsker sagen i det sneklædte landskab.

I mørket er virkelig, virkelig spændende og velskrevet. Læseren kommer mere ind under huden på de gennemgående karakterer, og der bliver samlet op på nogle løse ender fra den første bog. Tempoet er højt, der er noget på spil, og som læser er man fanget ind af historien fra start til slut.

Slottets sidste hemmelighed af Santa Montefiore, Turbulenz er sidste bind i trilogien Slotskrøniken.

Det er 1939, og verden står på tærsklen til en ny storkrig. I kulissen venter en ny generation af familien Deverill på at tage over.

Kitty har for længst fundet sig til rette med sin ægtemand, Robert og parrets to børn. Men da hendes livs store kærlighed dukker op igen, vendte det op og ned på hendes ellers så lykkelige tilværelse.

Jeg var godt underholdt af trilogiens første to bøger, men denne tredje bog tager prisen. Den er både underholdende, romantisk, dramatisk og fuld af intriger. Efterhånden, som siderne vendes, falder alting i hak. Puslespillets manglende brikker dukker op en efter en, og alting går op i en højere enhed. En virkelig dejlig afslutning på trilogien.

Tilbage til Lindö af Eleonore Holmgren er en selvstændig fortsættelse af Sidste sommer på Lindö.

Da Adam vender tilbage til Lindö for første gang siden Brittas begravelse, er intet det samme. Hendes børn har ikke fundet noget testamente, og alle er på kant med alle. Karlsson har forladt Lindö, et hus er brændt ned, og der er begyndt at ske mærkelige ting på den lille ø.

Jeg har hygget mig meget med at læse Tilbage til Lindö. Forfatteren har skabt et meget charmerende univers i bogen. Sproget er let og flydende, persongalleriet troværdigt og tiltalende. Hele fortællingen i bogen drejer sig om venskab og sammenhold – og om de bump på vejen, der altid kan opstå. En romantisk og fin fortælling om gammel kærlighed, der som bekendt ikke ruster og om, at det aldrig er for sent.

I løbet af juni har jeg læst de seks bøger på billedet. Jeg er kommet godt rundt i forskellige genrer denne gang. Bøgerne er virkelig vidt forskellige, men jeg har været glad for at læse dem allesammen.

City af Jesper Stein er syvende bind i krimiserien om Axel Steen. Det er en virkelig spændende og lidt anderledes krimi, som jeg har haft svært ved at lægge fra mig. Som en kontrast til det rå og hårdkogte får læseren denne gang lov til at lære en mere følsom og sårbar side af Axel Steen at kende. Det giver hele historien en ekstra dimension og gør den både rørende og ekstra interessant. City er overraskende og spændende nyt i serien om Axel Steen.

Kommandantens sekretær af Pam Jenoff. Vi befinder os i Polen i 1939. Nittenårige, jødiske Emma Bau har kun været gift med Jacob i tre uger, da tyskerne invaderer Polen. Jacob er nødt til at gå under jorden, og Emma ender ligesom hendes forældre i den jødiske ghetto i Krakow. Med hjælp fra modstandsbevægelsen lykkes det hende dog snart at flygte til den frie del af byen. Her skifter hun til en dækidentitet. Hun er nu ikke længere jødiske Emma. Hun er ikkejødiske Anna Lipowski og bor hos Jacobs tante Krysia.

Kommandantens sekretær er en både barsk og rørende fortælling om krig og kærlighed, mod og vilje til at ofre sig i et højere formåls tjeneste.

De siger jeg er psykopat af Tine Wøbbe i samarbejde med Kristina Antivakis.

I De siger jeg er psykopat fortæller to kvinder og fire mænd om deres liv med dyssocial personlighedsstruktur, deres til tider voldsomme vrede, manglende forståelse for andre menneskers følelser og ligegyldighed over for samfundets love og regler. Alle seks færdes iblandt os i samfundet, nogle med domme bag sig, andre ikke. Fælles for dem er, at de giver os et unikt indblik i deres verden og fokus på livet som psykopat.

De siger jeg er psykopat er en bog, der slet ikke kan undgå at gøre indtryk på læseren. Bogen giver et interessant men også skræmmende indblik i, hvad psykopati egentlig indebærer. En meget interessant og velskrevet – men barsk – bog.

Sår af Sara Blædel og Mads Peder Nordbo er andet selvstændige bind i krimiserien om makkerparret Torp og Stark.

Politidirektør Margrethe Dybbøls datter Zenia er forsvundet. Zenia har før været væk hjemmefra i dagevis for at være sammen med sine vennner, men da en verserende sag om en anden forsvundet ung kvinde går ind i sin tredje uge, begynder Dybbøl at blive nervøs. Er der risiko for, at de to forsvindingssager hænger sammen?

Samtidig kaldes vicepolitiinspektør Liam Stark  ud til efterforskningen af et lig, der er fundet med tydelige lågeformede sår skåret ind i huden. Dea Torp prøver at holde et par fridage med sin nye kæreste, men må til sin ærgrelse afbryde dem, da der er brug for hendes hjælp til opklaringen.

Sara Blædel og Mads Peder Nordbo har igen skrevet en hæsblæsende og ret så underholdende krimi. Fuldstændig som i Opløst synes jeg, at jeg kan genkende begge forfattere i bogen, men også noget fælles og helt anderledes.

Velkommen til Ferry Lane Marked af Nicola May. Bogen er første bind i en serie.

Kara Moon er 33. Hun bor stadigvæk i den lille by, hvor hun har levet hele sit liv. Hun elsker at bo der. Hun arbejder på byens berømte marked, hvor hun sælger blomster. Hun har aldrig fået taget den uddannelse til blomsterbinder, som hun drømmer om.

Jeg har hygget mig med at læse Velkommen til Ferry Lane Marked. Bogen er en både charmerende og romantisk feel good-roman fuld af atmosfære og varme. Persongalleriet er farverigt, og sproget let og uhøjtideligt. Det har været en fornøjelse at møde de skønne og sympatiske mennesker omkring Ferry Lane Marked, og jeg glæder mig til at lære dem nærmere at kende. Bogen er oplagt til afslappet ferielæsning.

Stjernehimlen over Ferry Lane Marked af Nicola May. Bogen er andet bind i den charmerende serie, der foregår omkring Ferry Lane Marked ved Cornwalls kyst.

Da Star blev gravid som bare 16-årig, troede hun, at hendes liv var slut. Nu er hun 33, hun ejer en populær smykkebod på det brogede Ferry Lane Marked, og hendes datter Skye er på vej til at blive voksen. Star er tilfreds med sin tilværelse, men hun har svært ved at glemme den amerikanse turist Jack. De havde et kort og lidenskabeligt forhold, før han rejste uden at sige farvel.

Jeg er faldet pladask for det univers, Nicola May har skabt, i bøgerne om Ferry Lane Marked. Karaktererne bliver mere og mere sympatiske, jo bedre man lærer dem at kende. Tonen er uhøjtidelig og humoristisk. Historien er måske nok på nogle punkter lidt forudsigelig, men den er alligevel fuld af overraskelser. Og så er den underholdende og giver smil på læben.

I løbet af maj har jeg læst de skønne bøger på billedet.

Løftet  af Kirsten Jacobsen er en stærk, rørende og dybt inspirerende fortælling om en livslang kærlighed, der bliver sat på den ultimative prøve.

Bogen har gjort stort indtryk på mig. Det er en rørende og smuk kærlighedshistorie. Samtidig er bogen et stærkt indspark i debatten om aktiv dødshjælp og den enkeltes ret til selv at afgøre, hvornår livet ikke længere er værd at leve.

En nat i august af Jeanette Øbro er en roman om at stå med andres liv i hænderne. Om at opleve voldsomme begivenheder i et fag, hvor liv og død og de største følelser er på spil.

Jeg har været fuldstændig tabt for omverdenen, mens jeg har læst En nat i august. Lige siden, jeg fødte mit første barn, har jeg været fascineret af fødselsberetninger. I denne bog beskrives fødselsforløbene med jordemoderens stemme, og det er virkelig fængslende og rørende læsning.

Jeg husker dagen som lys af Olav Hergel.

Olav er syv år gammel, da hans mor, Benedicte, første gang bliver indlagt på psykiatrisk afdeling. I lange perioder taler hun ikke til andre mennesker, heller ikke sine børn.

Jeg husker dagen som lys er en bog, der går lige i hjertet. Den fortæller hudløst om smerten ved at vokse op med en mor, der i perioder er svær at afkode, fordi hun er plaget af en psykisk lidelse. Om det svære ved selv at være styret af tanker, man føler sig tvunget til at handle på. Det er så godt beskrevet, at man umiddelbart mærker smerten og afmagten.

Natjæger af Line Holm og Stine Bolther er tredje, selvstændige bind i krimiserien om Maria Just.

Bag i en efterladt varevogn i København finder man en død mand. Han er skudt og lemlæstet, og alt peger i retning af et hævndrab i kriminelle kredse. Men efterforskerne Mikael Dirk og Fredrik Dahlin er lidt på bar bund, for de ved ikke, hvem den dræbte er. Og ingen har meldt en person, der kunne være ham, savnet.

Natjæger er en solid og rigtig spændende krimi. Jeg kan godt lide Holm & Bolthers skrivestil. Tempoet er højt og karaktererne troværdige. Det har været et dejligt gensyn med de gennemgående karakterer, som jeg synes rigtig godt om.

I løbet af April har jeg haft lidt mindre tid til at læse end normalt. Men jeg har nået at læse de fire bøger på billedet.

Sandheden om havets døtre af Caroline Säfstrand.

Der et gået femten år, siden den kendte forfatter Inez Edmark holdt op med at skrive og trak sig tilbage fra offentligheden. Siden har hun levet et stille liv bag nedrullede persienner i sit hus ved havet. Da hendes nabo pludselig dør, beslutter Inez sig for at få ryddet op i sit liv. Hun vil rydde op i sit hjem først og fremmest. Og så vil hun skrive en sidste bog.

Inez falder desværre og kommer til skade under oprydningen i huset. Hun får derfor brug for hjælp til at gøre arbejdet færdigt. Så hun ansætter en rengøringshjælp for en periode på tre uger. Rengøringshjælpen, Meja får besked på, at hun under ingen omstændigheder må kigge i en blå mappe, som Inez har liggende. Den indeholder manuskriptet til den bog, som hun skriver på.

Sandheden om havets døtre er en dejlig fortælling om venskaber, mod, lykkelige slutninger og nye begyndelser.

Den skjulte af Linda Castillo er 14. bind i krimiserien om politichef Kate Burkholder, der har rødder i amishsamfundet.

Frygten breder sig blandt lokalbefolkningen i Kish Valley, Pennsylvania, efter knoglerester fra en højtelsket amishbiskop afdækkes på en mark. Utilfreds med politiets efterforskning rejser en gruppe amishpræster til Ohio for at bede politichef Kate Burkholder om hjælp.

Kate rejser til nabostaten for at opklare forbrydelsen, men opdager snart at hun har en personlig forbindelse til sagen.  Den hovedmistænkte, den charmerende møbelsnedker Jonas Bowman, er Kates første store kærlighed.

Jeg synes rigtig godt om Linda Castillos serie om Kate Burkholder og hendes sammentømrede team. I Den skjulte arbejder Kate udenfor sit hjemlige distrikt og uden sit team. Hun kommer ud for en række voldsomme begivenheder, men holder som altid hovedet koldt.

Hvad jeg tænker mens du taler af Alberte Winding.

Pio er en kvinde midt i halvtredserne, som mærker alt det, der er slut. Hun er vred, ulykkelig og ensom. Hendes mor, som hun altid har haft et kuldslået forhold til, er død. Hendes søn er flyttet til Paris. Da hun mister den stemme, der er hendes levebrød, rammer hun bunden, og netop der begynder livet at blomstre.

Hvad jeg tænker mens du taler er en roman om at stå midt i livet og miste sit fodfæste, sin mor, sin egen rolle som mor, sig selv.

Alberte Windings bog er fuld af tab, smerte og sorg. Men også fuld af indsigt, optimisme, kærlighed og gåpåmod. Denne fine roman om en periode fuld af store forandringer i en kvindes liv er genkendelig og poetisk og fortalt med ømhed.

Hvor hvide liljer gror af Jorid Mathiassen er inspireret af virkelige hændelser under Anden Verdenskrig. Historien fortælles i to tidsspor.

i 1942 må den unge Marie forlade sin trygge hverdag i barndomshjemmet på Hjartøy i Norge, da hun bliver sendt til fastlandet for at hjælpe til på gården, hvor hendes søster bor med sin familie. I nærheden af gården ligger en tysk fangelejr, hvor serbiske krigsfanger lever under kummerlige forhold. Marie er forfærdet over at se, hvad der foregår i lejren. Hun længes hjem, men midt i grusomhederne forelsker hun sig i Jovan, der er fange i lejren.

I 2009 flytter Linnea midlertidigt ind i et gammelt hus på Hjartøy. Hun har et forlist forhold bag sig og har brug for at komme lidt væk fra hverdagen i Oslo. Huset har hun lånt af sin veninde. Huset har tilhørt venindens grandtante, Marie – og har stået tomt længe.

Historien om Marie og Jovan er meget gribende og går lige i hjertet. Jeg synes tit rigtig godt om fortællinger i to tidsspor, og i dette tilfælde er fortælleformen lykkedes rigtig godt. Begge spor fangede mig, og undervejs lærte jeg nyt om tiden under Anden Verdenskrig. De to tidsspor blev efterhånden flettet sammen til en helstøbt historie – både grusom og smuk – og godt fortalt.