I lørdags begyndte vores vaskemaskine at gøre knuder. Det var en forholdsvis gammel maskine, og for tre år siden, da vi fik lavet to reparationer på den i rap, blev vi enige om, at næste gang, der var problemer med den, skulle den skiftes ud. Så da den lavede ballade i lørdags, strøg vi ud for at købe en ny. Jeg fik nemlig koldsved ved tanken om ikke at få en ny maskine leveret før påskeferien, så det gik lidt hurtigt det hele. Vi fik ikke researchet så grundigt, som vi plejer, når vi står over for sådan en nyanskaffelse. Dog mente jeg, at jeg havde husket at stille de vigtigste spørgsmål, da vi stod i butikken og skulle vælge ny maskine. Vi købte en maskine af samme mærke som den gamle, så vi regnede ikke med, at det kunne gå helt galt.
Maskinen blev leveret og installeret og det hele. Så viste det sig, at den var lidt dybere end den gamle vaskemaskine og derfor stikker lidt udenfor bordpladen på bryggersbordet, som den står under og udenfor skabene på hver side. Det er jo rimelig ærgerligt, når nu vi for små tre år siden fik lavet nyt bryggers og både tørretumbler og vaskemaskine passede perfekt ind. Hvor dum kan man være? Jeg troede fuldt og fast, at den slags maskiner havde standardmål.
Nu kommer vi så til vaskemaskinens funktion. Den har ikke helt de samme kombinationsmuligheder mellem vasketemperatur og forskellige tilvalg, som den gamle maskine havde. Kombinationer som passede perfekt til vores vaskebehov. Igen troede jeg, at jeg havde spurgt om alt det vigtige, men igen havde jeg taget nogle ting for givet. Det skal man ikke gøre.
Vi har kun os selv at takke for de detaljer, vi ikke er tilfredse med – vi kunne bare have set og spurgt os bedre for.
Nu må vi se. Nu får den nye maskine lige en chance for at vise, hvad den kan. Hvis ikke den lever op til de ret høje krav, jeg har til tøjvask på grund af mit eksem, så må vi sælge den og købe en anden. Nu nærlæser jeg lige instruktionsbogen en gang mere, før jeg går helt i panik.