Blog
De sidste små klatter snavset sne er væk. Haven ser temmelig trist ud.
Hvis man kigger nærmere efter, er der alligevel noget kønt at kigge på. Både vintergækker og erantis blomstrer og vidner om, at foråret er på vej.
Som jeg før har fortalt, betyder mine vintergækker og erantis noget særligt for mig.
I går morges stod jeg op med forventninger om en gråvejrsdag. Det var, hvad vejrudsigten aftenen i forvejen havde stillet i udsigt.
Men først på formiddagen kom solen frem over Holme-Olstrup. Himlen var ikke ligefrem knaldblå, men den var lyseblå og i hvert fald ikke grå.
Jeg smed, hvad jeg havde i hænderne og gik mig en tur. Det var så mildt og dejligt vejr. Jeg fik lidt sol på kinderne. Jeg gik en god halv times tid og nød, at solen skinnede på mig og vores lille stationsby.
To minutter efter jeg var kommet hjem igen, blev himlen grå, og solen var væk.
Vasketøj og strygetøj var ikke rendt nogen steder, mens jeg var væk. Det blev klaret, da jeg kom tilbage – i godt humør og med ny energi.
Jeg var glad for, at jeg havde grebet chancen for gåtur i solskin, da den bød sig – især da det senere blev tåget og endda snuskregn.
Hvis du vil vide, hvordan Holme-Olstrup kom på landkortet, så læs her.
I går, da jeg havde været ude at handle, oplevede jeg noget, som jeg stadigvæk er en anelse irriteret over.
Jeg kom kørende på vej hjem. Da jeg drejede ind på vores vej, holdt der en bil parkeret i højre side et lille stykke fremme. Jeg var jo lige svinget ind på vejen – naturligvis pænt ude i højre side. Selvfølgelig var jeg helt nede i fart, og det var virkelig et held, for bilen foran begyndte at bakke lige imod mig. Jeg navigerede udenom – og dyttede helt automatisk samtidig for at gøre føreren af den anden bil opmærksom på, at han var ved at bakke ind i mig.
Jeg kørte videre og så godt i spejlet, at manden i den anden bil nu kørte lige bagved mig. Da jeg parkerede i carporten, parkerede han samtidig udenfor vores indkørsel.
Jeg tog mine indkøb med mig og gik hen imod vores dør, da manden i bilen råbte: “Har du et problem?”
Jeg svarede, at jeg i hvert fald var blevet lidt forskrækket, da han pludselig bakkede lige imod mig. “Du kan bare køre stille og roligt,” råbte han og kørte sin vej.
Det er lidt mærkeligt, at det var mig, der skulle skældes ud, når det var ham, der var uopmærksom og var ved at bakke ind i mig. Det provokerede ham åbenbart, at jeg dyttede ad ham. Det er ellers i bl.a. den slags situationer, man skal bruge hornet.
Men jeg håber da, at det reddede hans dag at lukke damp ud overfor mig.
Det her er en slags genudsendelse. Nedenstående indlæg skrev jeg nemlig på min eksem/allergi-blog i marts 2009. Desværre er det lige så aktuelt nu som dengang. Så nu poster jeg den gamle tekst her, selv om jeg helst ikke vil fokusere på mit eksem her på bloggen. Det fylder bare så meget lige nu, at der næsten ikke er plads til andet:
Enhver, der lever med eksem i svær grad, vil nok være enig med mig, når jeg siger: Drømmen om bedring eller helbredelse slipper man aldrig! Jeg er inde i en periode, hvor mit eksem er slemt, og bare bliver værre og værre. Det påvirker min dagligdag meget. Kløe, svie, smerter og ubehag. Søvnmangel, dårligt humør og en følelse af afmagt. Men heldigvis også ind imellem optimisme og drømmen om bedring. Dagdrømmerier om at finde lige præcis den faktor, der bringer eksemet i ro og får livskvaliteten på plads i en opadgående kurve. Jeg har flere gange oplevet, at mit eksem er blevet mirakuløst bedre på bare korte ferier i det sydlige Europa. Desværre har bedringen hver gang kun varet, til jeg var tilbage i vante omgivelser. Men tænk nu, hvis et længere ophold udenlands kunne resultere i en længerevarende bedring. Så min drøm er et lillebittte hus eller en beskeden lejlighed sydpå. Et tilflugtssted at søge hen til, når der er brug for at hele op og få det godt. Et helle – et frikvarter. Det er ikke en drøm, der er overdrevet realistisk, men den er alligevel dejlig. Håbet og drømmene kan vi ikke undvære.
De senere år er det blevet ret almindeligt, at man får fødselsdagshilsner fra forskellige butikker – både de fysiske og dem på nettet – hvor man på et eller andet tidspunkt har handlet eller er registreret i en kundeklub.
Sådan nogle hilsner fik jeg også på min fødselsdag forleden. Det er såmænd da hyggeligt nok at få fødselsdagshilsner i mailboksen – nogle af dem indeholder endda gaver. Eller – gaver og gaver. Det er som regel et tilbud om rabat på typisk 10- 20 procent ved næste køb i butikken indenfor de næste 14 dage. Hvis man vil tage imod den slags gaver, koster det penge – og så er det vel egentlig ikke en gave.
Jeg hopper ikke på den slags. Jeg indløser ikke den såkaldte gave, medmindre jeg alligevel står og skal handle i den pågældende butik.