Blog
Så er julemåneden her.
Hvis jeg skulle have været i tvivl om, at december var på vej, så kunne jeg bare kaste et blik på bloggens besøgsstatistik. Det mest læste indlæg de senere uger er det gamle indlæg om juleklip fra firserne skarpt forfulgt af indlægget om mere juleklip fra firserne.
Det er hyggeligt, at de gamle indlæg stadig bliver læst, og at nogen måske finder inspiration i det gamle juleklip.
ANNONCE / Samarbejde med Mobilcovers.dk.
Det er ingen hemmelighed, at jeg har et ret afslappet forhold til min mobiltelefon. Det skal forstås på den måde, at jeg ikke nødvendigvis altid har min mobiltelefon på mig, når jeg forlader hjemmet. I mange situationer gider jeg ikke blive forstyrret af en kimende telefon, og så er det nemmest bare at lade den blive hjemme. F.eks har jeg næsten aldrig min telefon med, når jeg er ude at gå tur. Jeg går primært for at få motion, men også for at få lidt tid helt uforstyrret i mine egne tanker. Der kan selvfølgelig være situationer, hvor jeg venter et opkald, og så tager jeg naturligvis telefonen med. Og lige præcis der, har jeg haft et problem. Om sommeren, når man er udendørs uden overtøj, hvor skal man så gøre af telefonen? Der er meget af mit sommertøj, der ikke er lommer i, og hvor gør jeg så af min telefon – eller mit kamera og mine nøgler for den sags skyld? Det problem er løst nu.
For nogle uger siden blev jeg kontaktet af Mobilcovers.dk med et tilbud om at teste nogle af deres produkter. Jeg kastede et blik på webshoppen og opdagede en masse tilbehør til mobiltelefoner, som jeg ikke anede, man kunne få. F.eks fandt jeg et løbebælte, hvor man kan opbevare sin telefon, mens man løber – eller går. Det er et smalt bælte, der næsten ikke fylder noget. Der er to lommer i bæltet, så man også kan medbringe sine nøgler, uden at de ridser mobilen. Det er da smart. Det varer lidt, før sommertøjet skal på igen, men jeg nyder allerede tanken om at være blevet det lille irritationsmoment med manglende lomme til telefonen kvit.
En anden ting, jeg faktisk har manglet til min telefon, er en holder. Min telefon plejer at ligge lidt rundt omkring, hvor jeg lige får lagt den. Derfor er det også sket af og til, at jeg har rendt og ledt efter den, fordi jeg har glemt, hvor jeg har lagt den. Flere gange har jeg lagt den ned i en skuffe og glemt alt om det. Det er ikke så smart. Jeg har kigget efter mobilholdere rundt omkring, men har ikke kunnet finde en, der både var pæn og til at betale. Men hos Mobilcovers.dk fandt jeg en fiks lille holder i træ. Jeg har haft holderen nogle uger nu, og jeg er rigtig glad for den. Den er pæn at se på, synes jeg, og min telefon har nu fået en fast plads, så jeg altid nemt kan finde den. Det er meget nemmere at få fat i telefonen, når den står i holderen, end når den ligger fladt på bordet. Meget praktisk kan telefonen også oplades, mens den ligger i holderen.
Vi er gået i køkkenet.
Henrik er ved at lave juice af nogle af alle de mange dejlige æbler fra haven, og jeg er ved at koge sæsonens sidste rødbeder.
Rødbederne skal syltes efter den gode, gamle opskrift fra mit oldgamle og hårdt prøvede eksemplar af Den grønne syltebog.
Som man kan se på billedet, er bogen godt slidt. Den er virkelig blevet brugt og bliver det stadigvæk.
Prisen sidder bag på bogen endnu. Den har kostet den nette sum af 4,25.
Den grønne syltebog blev udgivet første gang i 1938 og er stadig at finde på hylden hos boghandleren.
Nu har jeg jo berettet om min flyskræk her på bloggen, så nu må det være på sin plads at fortælle, at jeg trods alt også har oplevet noget ret sjovt i forbindelse med en flyvetur.
Vi var på vej hjem fra Madeira. Mellemlandede i Lissabon. Vi var lige landet og skulle med en bus ind til terminalen. Bussen var propfuld, så der var nogle stykker, der stod op. Det var to-tre unge mænd. Af en eller anden grund var der helt stille i bussen, mens vi ventede på at komme afsted. Pludselig hørte vi en høj, klirrende lyd. Alle kigge selvfølgelig derhen, hvor lyden kom fra.
Lyden kom fra en af de unge mænd, der stod i midtergangen. Det, der havde klirret, lå nu ved hans fødder, hvor vi allesammen kunne se det. Det var et helt sæt bestik.
Den unge mand havde åbenbart haft lyst til at få en souvenir med hjem fra ferien, og hans valg var faldet på flybestikket. Han har nok lige haft stukket det indenfor jakken. I hvert fald afsløredes hans udåd der i bussen. Han blev knaldrød i kinderne, men grinede selv med, da et latterbrøl rullede gennem bussen.
Jeg skrev fornylig om noget besvær, jeg havde haft i forbindelse med at sælge min bObles ugle.
Det endte godt. Det lykkedes at få uglen solgt. Der kom en sød, ung kvinde og købte den. Vi var begge to tilfredse med handlen. Jeg er sikker på, at uglen nu har fået et godt, nyt hjem.