Blog
Efter blæsevejret i går lå der en del nedfaldne æbler og pærer på græsplænen. De er samlet op og har fået selskab af en enkelt rødbede fra urtehaven. Nu skal saftpresseren frem, og så varer det ikke længe, før vi kan nyde et glas friskpresset, økologisk juice.
Som jeg flere gange har beklaget mig over her på bloggen, har jeg i årevis haft svært ved at finde jeans, der kunne opfylde de krav, jeg stiller til sådan et par.
Jeg kan jo ikke fordrage stretch, som har været meget brugt i jeans i snart en del år. Det har været meget vanskeligt at finde jeans i 100% bomuld.
Et andet problem har været taljehøjden. Det har været mest almindeligt med jeans med lav talje. Det har jeg aldrig brudt mig om, og jeg synes da slet ikke, at det er noget for mig nu i min fremskredne alder.
Da jeg så endelig fandt nogle “rigtige” jeans på nettet og bestilte dem hjem, så var de alt, alt for store, selv om jeg havde bestilt dem i min sædvanlige størrelse.
Det har gået mig på, at jeg til sidst ikke havde et eneste par ordentlige jeans i skabet.
Men nu er det endelig lykkedes.
Jeg har fundet et par rigtig gode jeans. De er i ren bomuld. De er hverken for store eller for små. De går godt op i livet. Prisen lå i den absolut rimelige ende. Og for at det ikke skal være løgn, så passer de i længden. Det er jeg altså ikke forvænt med, for jeg måler kun beskedne 156 cm. Så jeg plejer altid at skulle lægge bukser op, eller give dem et opsmøg, hvis jeg ikke gider at lægge op. Men de her jeans, de passer saftsuseme. Det hænger sammen med, at længden er 7/8. Det er altså meningen, at bukserne skal stumpe lidt. Men til mig passer længden helt perfekt.
Det har været et rigtig godt hindbærår. Vi har høstet virkelig mange skønne, økologiske hindbær i haven i løbet af sommeren. Selv nu, hvor vi er godt inde i oktober, kan vi flere gange om ugen plukke omkring et halvt kilo store, fine bær.
Smagen er ikke helt så så intens, som den var, da dagene var længere og solskinstimerne flere, men stadig rigtig dejlig.
Jeg har begået lidt nyt til væggen.
Jeg er lidt fascineret af blade – løv. Det kan være så smukt. Jeg får tit lyst til at tage smukke blade med ind og forsøge at fastholde deres skønhed. Og nu har jeg gjort et forsøg.
Jeg har gjort det på den simpleste måde, jeg kunne komme i tanke om.
Bladet, som vistnok er fra en spidsløn, kom en tur i scanneren, og billedet blev printet ud.. Til slut blev det sat ind i min fine ramme fra RAM’N. Nemmere kan det næsten ikke være. Det tog alt i alt et par minutter.
Så nu er der lidt nyt på væggen, og jeg er faktisk glad for det. Det har ikke kostet mange øre at lave, og når jeg bliver træt af at se på det, sætter jeg bare noget nyt i rammen.
Man ved, at man tilhører verdens lykkeligste folk, når man oplever medierne gå fuldstændig i selvsving uge efter uge over en bagekonkurrence på tv.
Et tv-program er åbenbart en af dagens/ugens vigtigste begivenheder. Det er det, der trækker overskrifter og sælger aviser. Det er det, der bliver talt om i radioen.
Alt er godt – der er kage, krymmel og fondant over hele linjen.