Det sker ikke ret tit, at jeg køber en ny taske. Jeg er jo sådan indrettet, at jeg foretrækker at slide mine ting op, før jeg køber nyt. Da jeg desuden helst køber ting af nogenlunde ordentlig kvalitet, kan der gå år og dag imellem indkøb af tasker. Jeg har heller ikke en masse tasker i skabet – faktisk kun tre. En lille taske til de lejligheder, hvor man mere eller mindre kun har brug for at medbringe kam og læbestift. En større med mange rum til at have alt det i, jeg slæber med mig, når jeg ellers skal nogen steder. Der skal være plads til både briller, mobiltelefon, notesbog, kamera, lommetørklæder, solbriller, håndsprit, madpakke, og hvad jeg ellers kan finde på at slæbe rundt på.
Og så er der den taske, som jeg bruger allermest – nemlig den jeg primært bruger, når jeg er ude at handle. En sort crossover. Den er ikke særlig stor, for den skal bare rumme det mest nødvendige, pung, nøgler, huskeseddel og ikke så meget mere.
Det er den taske, jeg har slidt op. Jeg har haft den så længe, at jeg helt har glemt, hvornår jeg egentlig købte den, men det er virkelig længe siden. Den har kendt bedre dage, og nu har jeg købt en ny. Den nye ligner den gamle temmelig meget. Den er sort, enkel og klassisk.
Den skal jeg nok blive glad for – jeg glæder mig i hvert fald til at tage den i brug. Nu nyder jeg lige synet at den – helt ny, tom og fin – og så fylder jeg den ellers op med det meste af det, der ligger i den gamle taske. Der ligger nok en glemt indkøbsseddel eller noget andet rod på bunden, som ikke får lov til at flytte med.
