Reddet fra regnen

Det var det vildeste regnvejr her i Holme-Olstrup i går eftermiddags. Det var tiltrængt med vand til haven, så der skal ikke lyde klager fra min side.

Regnvejret varede bare et par timer, men der kom virkelig meget vand. Hvis ikke vi  havde været nødt til det, havde vi slet ikke begivet os udenfor, mens det stod på. Men vi havde lovet at hente Sander i SFO’en, så der var ingen vej udenom. Vi blev sjaskvåde bare af at løbe fra døren og hen til bilen i carporten – og der er altså ikke ret langt. Til gengæld var det tørvejr, da vi nåede frem til skolen bare tre kilometer væk.

Inden regnen kom, havde jeg heldigvis været ude og redde mine pæoner. De ville være blevet slået til plukfisk af den kraftige regn, så det var godt, at jeg fik taget dem ind. Nu står de og pynter her i køkkenet. Sidste år havde jeg mange pæoner, men i år blev det kun til tre. Der var ellers temmelig mange knopper, men kun tre udviklede sig. Det skyldes sandsynligvis vandmangel. Nu er der til gengæld kommet vand, så hele haven formentlig kan klare sig det næste stykke tid.

Mens mine pæoner altså blev reddet fra regnen, er rigtig mange andre planter i haven helt sikkert blevet reddet af regnen.

Gem

Læs videre

Blå eller lyserød

Som alle, der læser med her, ved, er jeg pjattet med hortensiaer.

For en måneds tid siden fik jeg en ny. Da den blev købt, var knopperne så små, at man endnu ikke kunne se farven, men der var et skilt ved, hvor der stod, at den var blå. Nu blomstrer den, og blå er den i hvert fald ikke.

Det gør ikke noget. Jeg har alligevel altid svært ved at vælge mellem blå og lyserøde hortensiaer – for jeg er vild med dem i begge farver.

Læs videre

Morfars syrener

For 30 år siden , da vi skulle til at anlægge have, fik vi en aflægger af en syren, min far havde i haven. Det var bare nogle små rodskud, og i starten voksede de ret langsomt.

På et tidspunkt flyttede vi planterne, og det satte væksten yderligere tilbage, men pludselig fik de fat og har i årenes løb udviklet sig til en både omfangsrig og høj syrenbusk, der hvert år forkæler os med mange, mange blomster. Vi har også andre syrener i haven, men denne her er noget særligt, fordi det er Morfars Syren.

Vi har planer om, at syrenen skal skæres tilbage i år.  Jeg nænner det egentlig ikke, men den er ved at blive for voldsom, og blomsterne sidder efterhånden så højt, at de fleste af dem rager ind over naboens carport. Vi er lidt nervøse for, at grenene på længere sigt kan skade taget på carporten, så til efteråret bliver syrenen skåret tilbage. Den skal nok blive flot igen.

Det er sjældent, at jeg tager syrener ind, for de plejer at holde så kort. En dags tid, så hænger de med hovedet – og så er det jo næsten synd at tage dem ind. Så vil jeg hellere nyde dem ude i  haven.

Men forleden dag læste jeg her, at man skal sætte sine syrener i varmt vand. Så skulle de holde sig friske og fine meget længere. Man får jo samme råd hos blomsterhandleren, når man køber roser – sæt dem i varmt vand. (Jeg har bare aldrig fulgt det råd, da jeg altid har syntes, at det er naturstridigt at sætte friske blomster i varmt vand.)

Da jeg elsker syrener og har så mange i haven, kunne jeg lige så godt prøve tricket af.

Det virker. Mine syrener står friske og duftende, selv om det er flere dage siden, jeg tog dem ind.

Læs videre

Alle taler om dem …

Der har været meget snak om ramsløg de senere år. Mange går i skoven og høster de friske blade om foråret, andre har dem hjemme i haven.

Jeg indrømmer blankt, at jeg aldrig nogen sinde har smagt ramsløg, og indtil for få år siden havde jeg ikke engang hørt om planten.

Nu mener jeg mig efterhånden i stand til at genkende ramsløgene, og selv om jeg endnu har smagsoplevelsen til gode, kan jeg godt nyde dem, når jeg støder på dem. For de er jo ganske kønne at se på, når de blomstrer.

Læs videre