Jeg har altid været en klovn til at tegne. Det har jeg slet ikke talent for.
Alligevel har jeg for nylig kastet mig ud i at male et lille billede. Af en klovn. Lad mig med det samme slå fast, at det hele tiden kun har været tænkt som en spøg.
Det hele begyndte med, at min ældste søn blev ved med at snakke om et billede af en klovn, som vi havde hængende på væggen, da han var lille. Rigtig mange havde de klovnebilleder dengang.
Sønnen ærgrede sig over, at billedet for længst var smidt ud. Han ville gerne have haft det, for som barn havde han holdt at klovnen.
Det lod sig ikke gøre, så jeg sagde til ham, at han måtte se, om han kunne finde et tilsvarende billede i en genbrugsbutik, og ellers kunne jeg da bare male et klovnebillede til ham. Dumt sagt. For han var hurtig og svarede, at det ville han faktisk også hellere have.
Og så glemte vi alt om det. Lige indtil jeg skulle finde på noget sjov i anledning af hans 40 års fødselsdag. Jeg bestemte mig for at male en klovn til ham – bare så han kunne lære, at man skal passe på med, hvad man ønsker sig.
Så jeg gik i gang med at lave en skitse af et klovneansigt. En ret vanskelig opgave, når man ikke ejer talent for at tegne. Men jeg kløede på. Skitsen blev til et lille klatmaleri. Bestemt ikke kønt – men alligevel.
Vi har moret os meget over det lille billede allerede, så det har tjent sit formål.
