Man går jo helt i sort

Mailboxen og endda det halve af Blogland er oversvømmet af tilbud og tips om store besparelser på både dit og dat i dag på Black Friday. Det gælder også et par af annoncerne her på min egen blog – jeg ved det godt. Det er gået helt amok.

Jeg gider ikke at læse om det. Jeg har bestemt mig for at gå i den anden grøft og lade Dankortet blive i lommen hele dagen.

Læs videre

Sol på sne

Sne i kombination med sol og blå himmel gør mig fuldstændig lalleglad eller måske snarere nærmest lykkelig. Det er noget af det smukkeste, synes jeg.

Jeg må bare ud i vintervejret og bliver næsten som barn igen. Mine fødder vil lave “traktorspor” i sneen og knække isen på vandpytterne. Sådan er det bare, og det gør mig i godt humør.

Så vidt jeg har forstået, varer vintervejret ikke ved, så jeg har været ude at nyde det så meget som muligt i dag.

Læs videre

Vi skal da prøve at dyrke hvidløg

Det er altid spændende at prøve at dyrke noget nyt i haven. I år har vi f.eks. for første gang prøvet at så knoldfennikel. Det var en stor succes og gav blod på tanden, så da jeg blev tilbudt et sæt fra Nelson Garden med alt, hvad man skal bruge for at komme i gang med at dyrke hvidløg, sagde jeg ja tak.

Jeg har modtaget en pakke med hvidløg af flere forskellige sorter og en fin planteskovl fra  Dorthe Kvist by Nelson Garden.

Man skal sætte de små hvidløgsfed i jorden i det sene efterår, så vi kan lige akkurat nå det. Der er ingen tid at spilde. Når først de er sat, er det bare at vente til sommer – så skulle vi gerne kunne høste dejlige, friske hvidløg. Jeg håber på en god høst.

Sættet er modtaget til test, men hvad jeg skriver her på bloggen er altid udtryk for min egen ærlige mening.

Læs videre

En dag med kontraster

Det var rystende at vågne op i morges til nyhederne om det forfærdelige, der er sket i Paris.

Vi var så heldige, at vi havde en aftale med Sander om, at han skulle besøge os i formiddags, så vi slukkede for tv og radio og lukkede alle reportagerne om terrorhandlingerne ude nogle timer. Det var godt at tænke på noget andet og bare koncentrere sig om det nære.

På en dag, hvor ondskab, frygt og rædsel fylder så meget, er det godt med et lille helle med plads til kærlighed, glæde, leg og latter.

Læs videre

Skriiiig

Jeg har det lidt blandet med det der halloweenhalløj.

Det var jo ikke noget vi fejrede, da vores sønner var børn, men det lader til, at vore dages børnefamilier har taget det til sig.

Forleden dag var vi sammen med Sander inde i en større legetøjsforretning og kigge på alle halloweentingene, og det var ikke så lidt, der var på hylderne. Det er klart, at børnene bliver optaget af det.

For et par år siden, da der første gang kom børn til vores dør til halloween og truede med at lave ballade, hvis ikke jeg rystede op med noget slik, var jeg totalt uforberedt. Jeg måtte beklageligvis indrømme overfor ungerne, at jeg ikke havde noget slik i huset, de kunne få. Året efter kom der også et par stykker, og da havde jeg heldigvis nogle slikkepinde i skabet, jeg kunne stikke dem.

I år var jeg forberedt. Jeg har overgivet mig. Så da et par små, skumle typer efter mørkets frembrud stod udenfor døren og så uhyggelige ud, fik de hver en forsvarlig håndfuld slik til at afværge eventuel ballade.

Det var såmænd mere hyggeligt end uhyggeligt.

Læs videre