Jeg har lyst til lige at vise denne lille kanindukke fra Miniroom frem. Det var nemlig den, der var vores gave til fødselsdagsbarnet i lørdags.
Den er så sød, synes jeg. Her får den en lille køretur i dukkevognen.
Blog
Jeg har lyst til lige at vise denne lille kanindukke fra Miniroom frem. Det var nemlig den, der var vores gave til fødselsdagsbarnet i lørdags.
Den er så sød, synes jeg. Her får den en lille køretur i dukkevognen.
I denne uge sætter TV2 sammen med Kræftens Bekæmpelse igen fokus på kræft med kampagnen Knæk Cancer.
Det er en sag, jeg meget gerne vil støtte. Jeg har købt årets Knæk Cancer t-shirt. Jeg synes, at den er rigtig pæn, og så er det helt fint, at man kan støtte en god og vigtig sag og samtidig forkæle sig selv lidt.
Når jeg gør rent herhjemme, er jeg som regel iført leggings og t-shirt. Det er bekvemt. Nu kan jeg pynte mig med den nye t-shirt, når der skal skures og skrubbes.
Det er jo altid fornuftigt at sørge for at være synlig i trafikken. Når det er mørkt, er det ekstra vigtigt at gøre sig synlig ved at bære reflekser.
Man kan nu bestille årets reflekser hos TrygFonden. Jeg har allerede modtaget et par stykker.
De er seje, synes jeg – og så er de ganske gratis.
Vi har i et stykke tid haft planer om en IKEA-tur.
Vi skulle bare købe to små bakker, som vi længe har manglet i køkkenet.
Vi har udsat og udsat den tur, for ingen af os er vilde med at komme i IKEA. Men vi ville jo alligevel gerne have fat i de der bakker, for det er ikke lykkedes os at finde nogen lignende andre steder.
I dag var vejret absolut ikke noget at skrive hjem om, og Henrik var stadig ikke helt frisk, så vi blev enige om, at vi lige så godt kunne toppe det hele med den IKEA-tur.
Så afsted med os.
Vi var helt enige om, at vi bare lige skulle finde bakkerne og så ellers styre direkte mod kassen for at betale.
Det gjorde vi også. Der var selvfølgelig kø ved kassen, men det var absolut ikke slemt. Ret hurtigt fik vi betalt de beskedne 78 kroner, som bakkerne kostede. Det varede nøjagtig tyve minutter, fra vi parkerede bilen, og til vi kørte ud fra parkeringspladsen igen. Så er det lige til at holde ud.
I farten nåede jeg at konstatere, at IKEA allerede har taget hul på julen. Endnu en grund til at skynde sig ud igen.
Forleden dag, da vi kørte en tur, så vi dette skilt udenfor en have i nærheden af Gisselfeld.
Jeg blev glad, da jeg læste det skilt.
Det er da en fin ting at give andre lov til at tage den frugt, man selv har i overskud. Så fint at støtte kampen mod madspild ved at være gavmild og dele ud.