Blog
Da vi var i København i går, fik jeg et længe næret ønske opfyldt. Nemlig at se Torvehallerne.
Det var en god oplevelse. Der var virkelig mange lækkerier. Der duftede dejligt af frisk fisk, krydderier, kaffe, frugter og alt muligt andet godt. Hele stemningen ledte tanken hen på de madmarkeder, man kender fra ferier i Sydeuropa.
Der var meget, man kunne blive fristet af – f.eks. lækkert, økologisk brød.
I dag har vi været i København for at se til vores yngste.
Vejret var helt igennem pragtfuldt. Vi gik rundt i det skønneste solskin – jakkerne måtte af, så lunt var det.
Vi nød vejret og byen og gik bl.a. en tur gennem Ørstedsparken. Der var masser af mennesker, der sad og slikkede solskin.
Det er da slet ikke så tosset at opleve noget, der ligner en sensommerdag, når kalenderen siger oktober.
I den senere tid har Sander flere gange spurgt, om vi ikke snart skulle på biblioteket. Det var også alt, alt for lang tid siden, vi havde været der.
Han kommer jævnligt på skolebiblioteket nu, men det er jo ikke det samme som “vores” bibliotek – hvor vi plejer at komme sammen.
I går blev det til noget.
Det var et hyggeligt gensyn. Legetøjet var stadigvæk sjovt at lege med.
Det var også hyggeligt at læse en bog sammen.
Væggene ved børnebibliotekets legekøkken er udsmykket noget så fint med illustrationer fra forskellige eventyr. Nogle af illustrationerne minder mig om min barndoms billedbøger.
I går fik vi til vores store glæde og overraskelse det brev, som Sander sendte til os for 18 dage siden.
Så lang tid skulle det tage for et brev at komme fra Næstved til Holme-Olstrup. En afstand på rundt regnet ni km.
Selv om det slet ikke er godt nok, er jeg på nippet til at tilgive Post Danmark. Jeg er nemlig så glad for, at brevet omsider nåede frem.
Sander har virkelig gjort sig umage med at skrive brevet til os, og det er så fint. Vi har allerede sendt et svarbrev til ham, nu må vi se, om det når frem indenfor den nærmeste fremtid.
Vi har mange æbler i haven i år. Rigtig mange. Så vi spiser æbler hele tiden. De skal jo ikke gå til spilde, og desuden er der jo ikke noget, der slår et æble fra eget æbletræ. Sådan et der er plukket lige før, det skal spises.
Når æblerne er fra egen have, ved jeg desuden, at de er helt fri for rester af sprøjtegifte. Det sætter jeg stor pris på.
Sorten er jeg lidt i tvivl om. Jeg er desværre ikke god til at huske sådan noget. Jeg burde nok have skrevet det op – eller ned, men det har jeg ikke gjort. Men æblerne smager godt i hvert fald.