Blog
Jeg har lige læst i mit horoskop, at jeg kan se frem til en rimeligt rolig dag. Det er lige, hvad jeg ønsker mig, så jeg vil håbe, at det passer. (Jeg tror kun på horoskoper, når de lover noget godt.)
Jeg ønsker mig en rolig dag med masser af tid til at kigge op i den smukke, blå septemberhimmel. September er min yndlingsmåned, og jeg forsøger at nyde den så meget som muligt ved at være udendørs så snart, jeg kan se mit snit til det.
Fermentering eller syrning er en gammel metode til at gøre madvarer langtidsholdbare.
Lige nu er det meget moderne igen. Alle taler om, hvor sundt og lækkert det er at spise mælkesyregærede grøntsager.
Jeg har lige haft lejlighed til at kigge i en bog, der giver et fint indblik i, hvad syrning er, hvordan man gør, og hvorfor syrnede madvarer er sunde.
Syrn selv af Karin Bojs giver grundig vejledning i, hvordan man kommer i gang med selv at syrne grøntsager samt opskrifter på retter, som de syrnede grøntsager passer til. Der er også anvisning på, hvordan man starter en god surdej og opskrift på et surdejsbrød af rug og byggryn.
Bogen er meget inspirerende og alene billederne gør, at man får lyst til at kaste sig ud i at syrne grøntsager. Jeg har i hvert fald planer om, at det skal prøves af snarest. Måske skulle jeg vove det ene øje og prøve at syrne nogle af de dejlige, økologiske rødbeder, vi har i haven.
Læs mere om Syrn selv her.
Jeg bagte jo i går, og resultatet af mine anstrengelser blev, som det skulle være.
Jeg er gået over til næsten udelukkende at bage boller af den slags dej, man bare rører sammen, lader hæve 5-6 timer og sætter på bagepladen med en ske. Det går lynhurtigt. Ingen æltning. Man får ikke dej på fingrene. Det kan ikke være nemmere, og resultatet bliver faktisk altid godt.
Jeg varierer bollerne lidt ved at give dem forskellige former for drys ovenpå. Min favorit er blå birkes, Henrik kan allerbedst lide græskarkerner, andre foretrukne drys er majsgryn eller solsikkekerner.
Til bollerne blev der taget hul på et glas hindbærsyltetøj, som jeg lavede forleden. Jeg laver aldrig store portioner syltetøj. For det første spiser vi meget lidt af det. For det andet vil jeg ikke bruge konserveringsmidler. Onde tunger spøger ellers med, at i vores alder, har man brug for alle de konserveringsmidler, man kan få. Men her i huset foretrækker vi at gå udenom den slags. Så jeg fryser vores dejlige, økologiske bær fra haven i portioner på 500 g. Det er lige passende til et mellemstort glas syltetøj.
Det er bagedag i dag. Rugbrødene begyndte jeg på i går – processen strækker sig jo over et par dage, når man bruger surdej. Jeg bager rugbrød med omkring 12 dages mellemrum. Det er fast rutine.
Når jeg nu alligevel skal i gang med mel og kerner, kan jeg lige så godt bage en plade boller også. Bolledejen står og hæver nu og er klar til at komme i ovnen henad aften. Jeg bruger økologisk gær fra Skærtoft Mølle, det giver dejen den mest fantastiske duft – for slet ikke at tale om smagen af det færdigbagte brød. Før jeg begynde at bruge gær fra Skærtoft, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at sådan en lille klump gær kunne gøre sådan en forskel. Men det er bare noget helt andet – og meget bedre.
I forgårs da jeg hentede Sander i SFO’en, havde hans far en overraskelse i ærmet til ham senere på dagen.
Sander er ret interesseret i biler. Han lægger mærke til de forskellige bilmærker og har selvfølgelig sine favoritter.
Hans far har en god ven, der har en Ferrari. En rigtig rap, lille, rød sag. Den havde sønnike fået lov til at låne, og ville overraske Sander ved at hente ham i det flotte køretøj.
Vi havde aftalt at mødes på en parkeringsplads her i Holme-Olstrup. På den måde ville Sander lægge mærke til bilen som det første og først bagefter opdage, at det var hans far, der sad bag rattet.
Sander undrede sig en lille smule over, at vi skulle mødes med hans far der på parkeringspladsen, men det slog vi lidt hen.
Det var lidt af en oplevelse. Der sad vi, Sander, Farfar og jeg i vores bil midt på en ellers helt tom parkeringsplads. Pludselig drejer en rød Ferrari ind på pladsen og svinger hele vejen rundt om vores bil.
Sanders gjorde store øjne, kan jeg godt fortælle jer, og så kom det helt åndeløst: Ferrari og sekundet efter: Far!
Sådan en bil kan jo få øjnene til at stråle på drenge i alle aldre. Og det var også tilfældet her. Hvis det havde været mørkt, kunne de tre par “drengeøjne” snildt have oplyst hele parkeringspladsen.
Det var en glad og spændt lille dreng, der satte sig til rette i den flotte bil for at tage på køretur med sin far.