Man kan blive helt stresset af alle de påmindelser, man får hele tiden.
Tandlægen sender ikke bare en, men hele to sms’er før hvert besøg. Husk, at du har en aftale den og den dag klokken det og det. Frisøren sender også en sms. Husk, at du har en tid den og den dag.
Det offentlige sender sms’er om, at der er kommet e-post, som man skal huske at læse.
Bilen beder høfligt om at få benzin på tanken – bitte tanken.
Tørretumbleren bipper og båtter, når den skal tømmes. Køleskabet hyler, hvis man er for længe om at sætte ind eller tage ud. Det samme med fryseren.
Ovnen giver besked om, at man skal lukke lågen, næsten før man har åbnet den.
Det irriterer mig. Det hele.
Jeg ved godt, hvornår jeg skal til frisøren eller tandlægen. Jeg læser min e-post og kan også godt se, når benzinlampen lyser på instrumentbrættet i bilen.
Jeg ved også godt, at ovnlågen skal lukkes, at køleskab og fryser ikke skal stå åbne for længe, og at tørretumbleren skal tømmes. Jeg behøver ikke at få alle de påmindelser hele tiden.
Det kan godt være, at det bare er mig, der lader mig irritere af alle de kommandoer, men irriteret bliver jeg. Somme tider så meget, at jeg vrisser ad ovnen eller køleskabet – og så bliver det hele da for alvor tosset.