Vi passede Sander i aftes.
Han var lagt i seng, da vi kom – men sov ikke endnu. Han lå et kvarters tid og snakkede lidt med sig selv og sang lige så stille. Så blev der stille, og han snorksov.
Så det var lidt af en loppetjans. Hele min indsats bestod i at liste mig ind og kigge til ham, da han var faldet i søvn, og lige lægge dynen om hans små fødder.
Han sov trygt og opdagede overhovedet ikke, at vi var der.