Mere juleklip fra firserne

Lige for tiden er det gamle indlæg om den lille nissepige fra firserne et af de mest læste indlæg på min blog.

Jeg er selvfølgelig glad for, at historien om nissepigen bliver læst,  og kvitterer for interessen ved også at lægge et billede af hendes tvillingebror på bloggen. Selv om han er en gammel nissedreng efterhånden, er han da stadig ret sød.

Gem

Læs videre

Juleklip fra firserne

Den lille nissepige her pyntede sammen med en tilsvarende nissedreng i vores vinduer op mod jul tilbage i firserne.

Som man sikkert kan se, er nissepigen hjemmelavet. Min svigermor kom med skabeloner og karton, og så blev der ellers klippet på livet løs.

Jeg hænger ikke så mange nisser og anden julepynt op, som jeg gjorde, da her var børn i huset til hverdag. Alligevel nænner jeg ikke at smide den gamle pynt ud.

Selv om det snart er en del år siden, de to nissebørn havde deres storhedstid, synes jeg stadig, at de er ret søde.

Gem

Læs videre

I meget god tid

I den seneste uges tid har jeg lagt mærke til, at læsere finder frem til min blog ved at søge på ord som nisser, kravlenisser, julehjerter og julekort.

Jeg er selvfølgelig glad for, at min blog bliver fundet og mine skriverier læst, men jeg får altså nervøse trækninger, når jeg allerede nu bliver mindet om, at vi om tre måneder så småt nærmer os jul.

Det er kun lige blevet efterår. Der er laaang tid til jul. Heldigvis!

Læs videre

Genbrug

Nu er det jo ikke ligefrem nogen hemmelighed, at jeg bestemt ikke er en ørn til alt det der med at strikke, sy og hækle. Så jeg kan slet ikke være med, når de kreative, dygtige blogkvinder viser deres flotte håndarbejder frem. Til gengæld nyder jeg at se, hvad andre kan fabrikere, og jeg beundrer dem for deres kunnen.

Men i dag vil jeg alligevel vise noget frem, som jeg har lavet.

Jeg går ind for genbrug. Jeg synes, det er fantastisk, når man kan lave fine ting af materialer, der normalt bare bliver kasseret. Her tænker jeg på smarte tasker lavet af kasserede plastikposer og den slags. Det kan jeg altså ikke hamle op med. Til gengæld har jeg lavet en stribe flettede julehjerter af forskelligt papir, der bare skulle ha’ været i containeren. Jeg har anvendt brugt gavepapir, reklamer og omslag fra forskellige magasiner, en enkelt melpose osv..

Jeg synes selv, at de er blevet lidt sjove. Så nogle af dem kommer på vores juletræ i år – det passer vel meget godt i en finanskrisetid?

Egentlig er jeg meget stærk modstander af at begynde at jule i utide – det vil sige før 1. december, men kunne alligevel ikke nære mig for at lufte ideen i god tid. Hjerterne lavede jeg lige efter jul sidste år, hvor jeg havde alt det der papir, som næsten var for fint til at blive smidt ud. Om de er sjove, søde eller grimme, kan der være mange meninger om, men de er i hvert fald både gratis og sjove at lave. Og så er der ikke to, der er ens.

Læs videre