Let på tå med specialfremstillede såler fra ZOLES

 

saalerfrazoles

REKLAME / Samarbejde med ZOLES

De fleste, der læser med her jævnligt, ved, at jeg er meget, meget glad for mine daglige gåture. Dem kan jeg slet ikke undvære.

Jeg går som regel en times tid hver dag – i sommerhalvåret bliver det faktisk oftest til halvanden. Det bliver til en del kilometer på en måned.

De mange og lange gåture stiller selvfølgelig visse krav til fodtøjet, og jeg synes, at jeg altid køber ordentlige travesko. Alligevel er jeg begyndt at få små ligtorne under fødderne. De er irriterende og kan gøre ondt, hvis de ikke bliver fjernet i en fart.

Jeg har også i en periode døjet med slemme smerter i den ene hæl. Det problem blev dog løst ved hjælp af nogle små hæl-indlæg i traveskoene. Alt i alt har mine fødder det udmærket og klarer fint de mange gåture.

Men måske kan fødderne få det endnu bedre? Det er jeg ved at teste i øjeblikket. Jeg har fået nye sneakers med såler fra ZOLES. Sålerne er lavet specielt til mine fødder.

Når man skal have lavet sålerne, foregår det på den måde, at man går ind på ZOLES’ hjemmeside og opretter en profil. Så beskriver man kort sine evt. fodproblemer og sender fem fotos af fødderne og deres omrids. Man guides igennem hele processen, som er både nem og hurtig. Derefter fremstilles sålerne på baggrund af de data, man har indsendt, så de passer perfekt og kan afhjælpe de problemer, der måtte være.

Mine såler er monteret i de nye sko, men man kan også vælge at købe løse indlægssåler.

Jeg har kun haft skoene i nogle få dage, men jeg knuselsker dem allerede. Det er en helt speciel og meget skøn fornemmelse at stikke fødderne i et par sko, der passer så præcist. Allerede på den første gåtur kunne jeg mærke, at sålerne aflaster mine fødder. Samtidig er skoene meget, meget lette, så alt i alt føler jeg mig virkelig let på tå, når jeg har dem på.

Noget andet, jeg er vild med ved de nye sko, er den lille smarte detalje med lynlåsen. Den er ikke kun til pynt. Den gør det supernemt og hurtigt at få skoene af og på.

Er der noget ved dine fødder, der driller lidt, så deltag i konkurrencen om et par indlægssåler fra ZOLES – fremstillet specielt til dine fødder. Sålerne har en værdi af 495 kr og er sponsoreret af ZOLES. Det eneste du skal gøre for at være med i konkurrencen er at skrive i en kommentar til indlægget her, at du gerne vil være med. Der findes en vinder ved lodtrækning d. 1. juni.

Læs videre

December set i bakspejlet

julebuket

December er jo altid en travl måned, og det virker som regel, som om den er forbi, næsten før den er begyndt.

Sådan har min december været igen i år. Vi lagde hårdt ud allerede den 2. december, hvor vi var inviteret til fødselsdags-/familiebrunch – min søster fyldte rundt d. 19. og fejrede det lidt på forskud.

Senere fulgte de sædvanlige juleforberedelser. Dog må jeg indrømme, at jeg droslede lidt ned på noget af det i år. Julegaverne blev købt online og det samme gjorde mandelgaven.

Juleaften fejrede vi herhjemme sammen med alle vores tre sønner og vores barnebarn, og den 27. rundede vi julen helt af med en julebrunch på vores yndlingsrestaurant sammen med min søster og svoger og vores ældste søn, før han dagen efter rejste hjem til Nuuk.

Jeg fik også læst nogle bøger i løbet af december – Indigo af Vita Andersen, Livsmodig af Gitte Løkkegaard, Fars dreng af Emelie Schepp og Sund mad til kloge tarme af Michael Mosley.

I december testede jeg nye udgaver af nogle hudplejeprodukter, jeg har været glad for i årevis, og nu vi er ved hudplejeprodukter, så var jeg så heldig at vinde nogle i en julekalenderkonkurrence.

Efter jul har vi ryddet op, gjort rent, gemt julepynten væk og derefter nydt et par stille dage med lange gåture og ingen planer.

Nytårsaften foretrækker vi at holde helt stille og roligt herhjemme i tosomhed. Så i løbet af dagen vil vi gå og hygge os med at lave lidt god mad, bage noget godt brød og i det hele taget bare tage den helt med ro.

Rigtig godt nytår!

Læs videre

En tidlig julegave

 

dermalogjulekalenderkonkurrenceDette indlæg indeholder reklame/affiliate link.

Jeg har været så heldig at vinde i en julekalender-konkurrence afholdt af Dermalog. Præmien er dejlige, milde Dermalog plejeprodukter, der passer perfekt til min sensible og atopiske hud. Præmien består af både fugtighedscreme, body wash, deodorant og læbepomade.

I vores familie får de voksne jo ikke julegaver, men nu har jeg alligevel fået en slags tidlig julegave. Det er dejligt.

Dermalogs produkter kan købes på apoteket.

Læs videre

Noget nyt og noget gammelt

Vi har  fået lidt nyt på væggen og samtidig fundet anvendelse for en gammel ramme, vi havde stående.

Den fine Danmarksplakat har vi sat i en ramme, som jeg for mange år siden vandt i en konkurrence. Dengang sad der en virkelig kedelig reklameplakat i rammen, som så bare blev stillet væk. I ny og næ er jeg kommet i tanke om rammen og har tænkt, at den egentlig skulle have et nyt indhold og op på væggen. Nu er det så langt om længe blevet til noget.

Jeg er rigtig glad for Danmarksplakaten og for at have fået taget den gamle ramme i brug.

Farvegengivelsen på mit foto er ikke korrekt – baggrundsfarven på plakaten virker grå, men i virkeligheden er den lys grøn. Vores pæne, hvide væg ser også noget grumset ud på billedet.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Invitation til bagekonkurrence

Jeg er blevet inviteret til at deltage i en bagekonkurrence. Mere præcist en brunsvigerkonkurrence, der løber af stablen på SPIS! Odense Food Festival i september.

Jeg er jo pjattet  med konkurrencer, så jeg er da fristet til at deltage, men jeg tror nu nok, at jeg springer over. Jeg bager ganske vist temmelig meget – men mest brød. Kager gør jeg det ikke så meget i. Nok mest fordi der er en del kager, der er svære at bage med godt resultat, når man skal udelade både æg og mælkeprodukter – og det skal jeg jo pga. min allergi.

Dog er det ikke noget problem, når det drejer sig om  gærdej, så man kan  sagtens bage en brunsviger uden æg og mælk. Det har vi da før gjort her i huset, selv om det er rigtig længe siden. Men det er jo ikke sikkert, at vores variant – selv om den er både vegansk, økologisk og allergivenlig –  kan stå distancen overfor  kager bagt uden forbehold i ingredienslisten.

Så selv om det kunne lade sig gøre for mig at bage en nogenlunde fornuftig brunsviger, og selv om jeg elsker tanken om at deltage i en bagekonkurrence som en anden Bedstemor And, så må jeg nok se i øjnene, at kagebagning ikke er min stærkeste side. Jeg må kende min begrænsning og nøjes med at glæde mig over, at jeg overhovedet har fået invitationen.

Noget helt andet er, at programmet for den store SPIS! Odense Food Festival ser rigtig, rigtig spændende ud.

Gem

Læs videre