Farverig februardag

Tidligt på dagen var himlen grå. Nu er den overvejende blå.

I stuen står smukke, hvide tulipaner, som jeg har fået af mit dejlige barnebarn.

I haven holder bøgetræet stadigvæk på lidt af sit brune, visne løv.

Min næse er helt rød og iskold efter en rask gåtur i den friske luft. Mine gamle, sorte vinterstøvler holdt heldigvis trofast tæerne tørre og nogenlunde varme.

På min gåtur så jeg  et par små, gule erantis, der stod og skuttede sig i sneen.

Jeg håber, at februar vil byde på mere sne. For jeg elsker sne. Og håbet – det er lysegrønt.

 

Læs videre

Her sidder jeg

Her sidder jeg – på Sydsjælland. Udenfor er det tåget og lidt koldt.

I morges fik jeg en hilsen fra Bahamas og nu har jeg lige fået en hilsen fra et sneklædt Østrig.

Sådan nogle hilsner ikke – det smager da lidt af fugl.

Ganske, ganske lidt.

Læs videre

På glatis

Det er et helt projekt at få iklædt sig alt det nødvendige tøj, når man vil ud og nyde vintervejret. Når jeg skal ud og gå i denne tid, har jeg så meget tøj på, at jeg dårligt nok kan få armene ind til kroppen. Der er jo ikke noget ved at være ude, hvis man fryser, vel?

Der, hvor vi gik i går, var der lige lovlig glat, syntes vi, så vi gik en anden vej i dag. I stedet for at gå på stisystemet og cykelstien gik vi ud, hvor der er marker og frit udsyn. Hvis vi troede, at der var mindre glat, så tog vi godt nok fejl. For glat det var der. Vi gik på en tyk skorpe af is hele vejen. Men det lykkedes heldigvis for os at holde os oprejst hele vejen.

Og selv om vi kom på glatis, så var det en dejlig tur. Sådan nogle  snedækkede marker  og solen, der får sneen til at lyne, blinke og glitre – det er altså noget, der kan gøre mig blød i knæene. Hvor er det smukt.

Læs videre

I en kold tid

I en kold tid kan man heldigvis sagtens blive varm om hjertet. Det blev jeg i morges, da jeg så en lille dreng – på størrelse med en havenisse – komme travende i sneen med den karakteristiske vraltende gang små børn har, når de er pakket ind i en masse varmt vintertøj. Nåååh, hvor så han sød ud. (Ja, det var selvfølgelig Sander.)

Hvor er jeg bare heldig at være farmor til sådan en lille guldklump.

Læs videre

Med sut og sneskovl

Sander har aflagt os et lille besøg i dag. Med sig havde han sin helt egen nye sneskovl. Fin ikke?

Sander havde været så optaget af at skrabe sne derhjemme, at han kun gik med til at skulle hjemmefra, hvis sneskovlen kom med. Det gjorde den så.

Vi var skam også glade for at se ham gå løs på sneen  i vores indkørsel med den nye skovl. Han har helt klart flair for snerydning. Det lover godt for fremtiden.

Der er vel ikke nogen bedsteforældre i hele verden, der ville være kede af, at deres barnebarn kom og sørgede for at skovle sne, vel ?

Læs videre